Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingunn Steinfinnsdatter - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
Haakon vilde gjøre stort barnsøl, og fru Magnhild bød
til at bære halvten av kostnaden. Til gjestebudet kom ikke
bare Haftor Kolbeinssøn, som var blit Haakons god ven,
men ogsaa farbrødrene, Kolbein og Ivar, og disse blev
efter nogen dager, da de fremmede gjester var reist.
En kveld sat frænderne ved matbordet over i fru
Magnhilds stue; Aasa Magnusdatter var der ogsaa og
sat i høisætet, Ingunn sat ved hendes side og hjalp
hende med at spise og drikke, for den gamle var me
get skjælvhændt. Ellers hadde hun været meget fri
skere denne vinteren; hun hadde hat stor glæde av
at hun var blit oldemor; denne nye tidende glemte
hun aldrig, men spurte ofte efter barnet og vilde se det.
Denne kvelden faldt mændenes samtale paa striden
mellem baronerne og biskoperne, og Toressønnerne
lot om at det var da visst, hvem som vilde vinde i
den. Det blev biskoperne som maatte gi sig, nøie
sig med den magt de hadde ret til som folkets aan
delige lærefædre, men la de gamle lovene om lægfolks
handeler sig imellem staa urokket. Om biskop Tor
finn mente nu mange av presterne her i hans eget
biskopsdømme at han hadde gaat altfor vidt : «—«— jeg
har da talt med tre sokneprester, lærde og gode Guds
mænd,» sa Kolbein, «og alle tre har de svart mig,
at de var villige til at læse brudemessen, den dag vi
gir bort Ingunn her».
Fru Magnhild svarte:
«Det er klart at biskopens tolkning kan umulig
være rigtig. Guds bud kan det ikke være at hans
prester skal holde med løslyndt og selvraadig ungdom ;
eller at den hellige Kirke skal hjælpe onde børn til at
trasse frem sin vilje mot forældrene —.»
«Nei det var vel,» sa de andre.
Ingunn var blit ildrød i ansigtet, der hun sat, men
hun rettet sig op, og trods brøtes med angst i hendes
blik — hendes øine syntes urimelig store og svarte,
da hun saa bort paa sine farbrødre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
