Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingunn Steinfinnsdatter - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
Gud hadde lidt, fordi hun skulde lide saa meget ved
sin egen skyld, saa vilde hun ogsaa tråa efter at bli
straffet og faa lide, hver gang hun tænkte paa det.
Hun skjønte at det var en slags lidelse som var ander
ledes end alt hun hadde lidt indtil nu; dette hadde
været som at stupe fra fald til fald nedgjennem uren,
mot en bundløs gormyr tilslut — hint var som at
klyve opfor, men med en hjælpende haand at holde
sig i, tungt og strævsomt, men selve strævet var der
lykke i, for det bar mot noget Det gik op for hende,
hvad presterne mente med det, at der var lækning i
boden —.
Olav og Ingunn stod sammen ute i tunet ved mid
dagsleite næste dag, da Ivar og Arnvid skulde ride.
Det var samme vakre veiret som dagen før, og det
tinte og dryppet alle steder fra. Sneen sank sammen
med smaa skjøre lyder i de soltærede driver, og smaa
vatsbækker randt i tunet og vasket blanke haalkerender i
teppet av vinterens hestemøkk og skaarflis. Ivar bar
sig, fordi Arnvid vilde ride isen — den var sikkert
utryg mange steder utfor Ringsaker-landet; Ivar hadde
kjørt sig ned i en raak engang for nogen aar siden,
og derefter var han blit den værste rædharen slik.
Men Arnvid lo ham ut — midt paa blanke dagen,
nei frænde! de kom da frem til Haftors før det blev
helt mørkt. Ligge og slite opfor berg og nedfor bakke
gjennem bygderne i dette føret — Arnvid forbandet
sig paa at det gjorde han ikke «—« — kan du faa mæn
dene dine til det, saa rid hvor du vil for mig, men
Eyvind min og jeg rider vor vei —»
Men de tre sveinerne var alt langt nede paa jor
det. Vinterveien fra flere gaarder oppe i bygden bar
over Berg og nedpaa viken — derfra for folk utover
syd til kaupangen eller nord og vest over høiden paa
den anden side ned paa Mjøsisen.
Olav og Ingunn gik med nedover — Arnvid og
Ivar red fot for fot. Sneen var tæret væk paa opsi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
