Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingunn Steinfinnsdatter - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
Saa var hun latt alene med Dalla, døgnet rundt.
Hun krøp sammen, musestille; bare hun rørte sig eller
kom til at puste hørlig tungt, maatte hun være ræd
for at Dalla faldt over hende med hæding og haan,
alt det styggeste og grummeste hun kunde tænke ut.
— Dalla og Grim hadde aldrig været træller paa
den maaten som folk før i verden var sine herrers
eiendes fé. Men mange steder hadde det gjort svært
liten skilnad baade for de fribaarne og for trællebør
nene, at disse sisste nu nød ret efter loven. Og aller
mindst hvor det handlet om ætlingerne av de gamle
storslegter og deres tjenestehjon som var avkom av
ættens gamle trælle-stammer. Aldrig kunde det falde
en slik husbond eller husfrue md at skille sig med et
slikt hjon, om det var aldrig saa brysomt eller udu
gelig eller sykt eller avfeldig — det hadde heller
aldrig været skik i disse slegter at sælge undav træl
lene: et særskilt vakkert eller velemnet trællebarn
kunde bli git bort til en ung slegtning eller et gud
barn, og en træl som var altfor meget mere til plage
end til nytte, eller som hadde misgjort, blev borte —.
De trælbaarne tjenestefolkene tænkte heller ikke nu
ofte paa andet end at bli og søke sin livberging der
hvor de var født — ikke i indlandsbygderne. Herre
ættens hæder var deres hæder, dens lykke og trivsel
deres; de levet i dens lagnad, og det samtale-emne
som de tersket ut og tygget op igjen sig imellem var
husbondfolkets liv i setstue og kleve og bur, hvert
stråa de kunde faa dradd til sig.
Aasa Magnusdatter hadde hat Grim og Dalla med
sig, fra de var børn alle tre, og da hun sendte dem
til Steinfinn, var det saa godt som en gave fra moren
til sønnen. Steinfinns lykke og ulykke hadde været
deres, og siden Aasa mente at hans giftermaal hadde
voldt ulykken, la de to hans hustru for hat, endda de
ikke turde vise det. Endda Ingunn slet ikke lignet
paa moren, hadde hun faat sin del av deres uvilje —
uten svært megen grund. Men Olav og Tora hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
