Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingunn Steinfinnsdatter - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
været deres yndlinger mellem børnene; de to var ro
lige og omtenksomme i sit lag ogsaa mot de gamle
raadsfolk — Ingunn var tankeløs og flygtig — og de
satte hende endda mere ned for at hæve de to andre.
Saa var det kommet til, at Dalla hadde været ute av
sig av skinsyke i alle disse aarene, da Ingunn og ikke
hun skulde staa fru Aasa nærmest, og hun saa at far
moren holdt saa meget av den unge. Og nu da
Ingunn hadde ført denne makeløse skam over Stein
finnsætten og sveget Olav, og hun blev overgit til
Dalla, aldeles hjælpeløs og uten evne til at verge sig,
tok trælkvinden ut sin hevn, eftersom hun hadde
vett til.
I de groveste og grummeste ordelag snakket hun,
vidt og bredt — om alt slikt som Ingunn bare hadde
sanset i halvskumring — om Teit talte hun og om
Olav — til den unge sat, skoldet av skammen, og
ønsket at gulvet vilde revne og gjemme hende i jor
den. Enten Ingunn sat eller stod eller gik, faldt
Dalla over hende med spotord, fordi hun var saa
styg. Og saa fristet den gamle saa godt som hun
kunde at vetskræmme Ingunn med snak om det som
ventet hende, naar hun skulde lægges i gulvet; hun
spaadde hende den haardeste barnbyrd og sa at hun
kunde se det paa hende, hun kom til at dø.
Ingunn hadde altid visst at Dalla holdt ikke av
hende og regnet hende for at være dum, men hun
hadde været noksaa likesæl med det. Og det ramte
hende som noget aldeles uanet, at den gamle træl
kvinde la sig etter at pine hende med saan utrættelig
og hatefuld ondskap. Ingunn kunde ikke skjønne
nogen anden grund for det, end at hun selv maatte
vel være saa utskjæmt og nedsølet og avskyelig, saa
de som maatte være sammen med hende fik hug til
at traakke paa hende, som en traakker sund et ekkelt
kryp.
Saa gav hun op hver tanke om fred eller frelse.
At hun fik dø, det var det bedste hun turde haabe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
