Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Audunssøns lykke - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Disse tanker kunde komme over ham, bedst som
han sat i samtale med den anden Olav, og han gik i
staa, som han snakket. Gamlingen sanset det neppe,
men talte og talte, og den unge sat og stirret, haard
og stængt i sit aasyn — til Olav gamle spurte ham
om noget, og Olav unge blev vår, at han hadde ikke
hørt et ord av hvad hin hadde talt om —.
Men han gjorde sig rede til at skuldre den bør
han maatte bære — og ikke ømme sig, om Gud vilde
tugte ham haardhændt ide kommende aar. For paa
sæt og vis stod mindet om den skifærden hans selv
anden og natten i sæteren for ham altid — bare at
nu var det likesom ikke til at skjønne, morderen var
ham selv. Det var mere som han skulde ha været
vidne til et opgjør mellem to fremmede mænd. Men
det var ham, visste han paa en underlig, likesæl maate,
og synden var hans synd. Drapet i sig selv var vel
ikke nogen stor-synd : han hadde ikke lokket den an
den i bakhold, gutten hadde selv fundet paa denne
færden, og han var falden med vaaben i haand — og
hevne sin hustrus ære hadde selv trællene hat ret til
før i verden, hadde han hørt; det var en mands ret
og skyldighet baade efter Guds og menneskers lov.
Det var det som fulgte efter —.
Og han var tilmote som han bød Gud et make
skifte, naar han nu ranket sin ryg og gjorde sig rede
til at ta byrden av Ingunns vanskjæbne. Aldrig skulde
nogen faa skjønne det, om det blev tungt. Og han
vilde leve fromt og gudfrygtig fra nu av — saavidt
det var raad til for en mand som bar paa en uskriftet
synd: han skulde gjøre ret og skjel mot sin næste,
være barmhjertig mot fattige folk, verne forlatte og
vernløse, ære Guds hus og sin sokneprest og yde der
til alt han var pligtig, be sine daglige bønner med
andagt og eftertanke og læse Miserere ofte og over
veie ordene vel. Han visste selv at han hadde faat
altfor liten oplæring i kristentroen under sin opvekst
— broder Vegard hadde gjort sit bedste, men han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
