Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Audunssøns lykke - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
teppet over. Fotefarene efter terrierne som var gaat
til fjøset, hendes egne spor hitover, var snedd igjen.
Og alt det hvite graanet og falmet saa smaat nu,
den første skygge av skumring faldt.
Døren til badstuen nede paa jordet brast op, og i
skyen av hvit eim, som valt ut, skimtet hun mænde
nes kropper mørke mot sneen. De løp opover mot
laaven, hvor de hadde klærne sine, rullet sig i driverne
underveis, ropende og leende. Hun kjendte Olav og
Bjørn som kom først; de tok hinanden i favn, brøtes
og døpte hinanden med sne.
Ingunn løftet op trauget med surfisk og slog kap
pen sin over det. Det var saa tungt at hun maatte
bære det i begge armer — kunde ikke se fremfor
føtterne sine eller støe sig, og hun var ræd for at gli
paa svabergene under sneen. Skumringen hadde tæt
net, og flimringen for hendes øine gjorde hende endda
mere svimmel.
Olav kom ind i stuen, gik ind og satte sig i høi
sætet midt under gavlen. Han var sulten og sliten —
sank hen i velvære ved at vite, det var lørdag og
helgekveld, og tre kvinder syslet om ham med at bære
frem mat.
Aareilden gløste rødt og spillet med smaa lave luer
over de utbrændte stokker, men gjennem halvdunklet
i stuen kjendte manden i husbondssætet den nye hygge,
som var kommet herinde. Bordet stod opsat altid nu
langs pallen under gavlvæggen; der var kommet hy
ender i høisætet, og et teppe var blit spændt over væg
stokkene bakom. Ved siden hang øksen Ættarfylgja
paa sin gamle plads sammen med Olav store tohaands
slagsverd og skjoldet med vargshodet og tre blaa lil
jer. Der var kommet blaamønstrede tjeld omkring
den søndre sengen, som husbondsfolket sov i.
Ut fra kleven skimtet litt lys — gamlingen laa og
læste kveldsbønnerne sine med halvsyngende stemme.
Sira Benedikt kunde si, hvad han vilde, tænkte Olav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
