Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Audunssøns lykke - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
— hans frænde var nu ikke litet lærd: tidebønneme
bad han saa godt som nogen prest. Da gamlingen
var færdig, ropte Olav Audunssøn md, om den anden
vilde komme md og æte?
Den gamle svarte tilbake at han vilde hellere faa
md til sig paa sengen litt øl og grøt. Ingunn øste
ilfærdig op i en bolle og bar maten md til ham. Hus
karlerne kom i døren i det samme — Bjørn med en
vedbør som han slængte ned. Han la paa ilden, slog
op ytterdøren og aapnet ljoren, saa sne drysset siss
lende ned i varmen. Ingunn blev inde hos den gamle,
til veden var kommet i brand og den værste røken
hadde trukket ut. Saa stængte Bjørn døren og ljoren.
Ingunn kom md og stod foran sit bord. Hun slog
kors med kniven over brødkaken, før hun skar den
i stykker. De fem mænd paa pallen aat i taushet, længe
og vel. Ingunn sat paa sengekanten, plukket i sig
litt fisk og brød og var lykkelig, for denne laksen var
da god, den var blit passe sur —. Øllet var av jule
brygget, og det kunde ha været bedre, men hun hadde
hat saa urent korn til malt, halvblandet med alslags ufrø —.
Hun skottet bort paa sin mand. Han var mørk i
haaret av væte — øienbrynene og skjegstubben lyste
gyldent paa hans ansigt, som var rødt og veirslaat
ikveld. Det saa da ut som maten smakte ham —.
De tre terner sat paa bænken nedenfor sengen,
fremfor aaren, og spiste. Herdis, den yngste, hvisket
og kniste indimellem: det barnet var saa fuldt av lat
ter og lek altid. Hun viste frem til de andre pikerne
en ny hornske, som hun hadde faat; latteren sprutet
ut av hende ved det — saa saa hun forskrækket til
husfruen, strævet for at bli stille, men det klukket og
piplet i jenten —.
Husfolket gik ut snart efter at maaltidet var til
ende. Mændene hadde været paa fjorden tidligdags,
og saavidt lang vei som der var fra Hestviken til kir
ken kunde de ikke bli liggende svært længe imorgen
— ikke naar føret var saa tungt som nu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
