Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Audunssøns lykke - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
kan være at du bør kjende til dette og, nu da du
selv skal være hodet for ætten vor. Sover konen
din?» spurte han. «Det er bedre at ikke hun hører
dette —.
— Det er sandt det som er sagt om ham, at han
handlet grumt og troløst mot — mange kvinder. Og
mange talte ilde om mig, fordi jeg altid var ilag med
Torgils, jeg som var eslet til prest. Men Torgils har
jeg hat kjærest av alle mennesker paa jorden -— og
jeg har aldrig kunnet skjønne dette med hans stygge
liv, for jeg saa aldrig at han søkte kvinders selskap
eller giljet de unge møerne, naar vi var til lek og gje
stebud. Og naar talen faldt slik som du vet det ofte
hænder mellem løse unge karer i borgstuen, paa kvin
der og løslevnet, sat Torgils taus og smilte oftest litt
spotsk — og aldrig har jeg hørt ham tale üblygt eller
uhøvisk. Han var snarest tystlaten og rolig i alt sit
lag, en modig, mandig og vaabendjerv karl. Venner
vet jeg ikke om at han har hat, andre end mig ¦>—
men vi hadde været som fostbrødre fra barnsben av. Jeg
sørget over hans ulevnet — men jeg orket aldrig at
si et ord om det til brødrungen min. Far refset ham
ofte med haarde ord — han var saa glad i Torgils,
han med: han mindet ham om den dagen som venter
os alle, da vi skal staa Vor Drottin til svars for alle
vore gjerninger — det hadde været bedre for dig,
Torgils, sa far min tidt, om du var blit søkket i fjor
den med en kvernsten bundet paa dig, som umenne
skene gjorde med Guds elskelige Sankt Halvard, da
han vilde verge en fattig, enfoldig kone — men du
krænker slike arme, enfoldige —. Torgils sa aldrig
et ord imot. Der var noget dulgt ved Torgils: jeg
har aldrig set ham gaa bort, sætte sig ned hos en kvinde
og tale til hende, men jeg merket at de blev urolige
bare han saa paa dem — han maatte ha en vond
magt i øinene sine. Han hadde en slags magt over
mænd med. For da vaarbelgernes saga var ute, gik
Torgils biskopen til haande — og siden blev han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
