Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Audunssøns lykke - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Alf Jarls gamle mænd hadde søkt til sin dræpte høv
dings maag og krævet at herr Tore skulde ta imot
dem. Ogsaa mellem de danske fredløse og deres
mænd, som byen krydde av, møtte han mange som
han hadde kjendt, da han var med jarlen. Og en dag
løp en letteskute md i havnen med brever fra de dan
ske herrer i Konungahella ; føreren, Asger Magnussøn,
var fra Vikingavaag, og han og Olav hadde været ven
ner, mens Olav var paa Høvdinggaard; de var ogsaa
skyldfolk, men svært langt ute. Om kvelden gik han
op i byen med sin danske frænde og fik sig en god
rus — det gjorde ham svært godt efterpaa.
Herr Tore gjorde Olav til høvding paa en liten
seksten-sesse, og under krigstoget skulde hans skib
og tre smaa ledingsfartøier fra skiprederne sydøstligst i
Viken seile under ledelse av Asger Magnussøn paa
«Lindormen», som de norske kaldte «Yrmlingen». Ven
skapet var ofte bare saa som saa mellem danskerne
og deres forbundsfeller, for denne gangen var storpar
ten av ledingsmagten norsk. Og nu talte nordmæn
dene høilydt om, at meningen med toget var den:
Kong Eirik og hertug Haakon vilde kræve hele Dan
marks rike i arv efter sin morfar, den hellige kong
Eirik Valdemarssøn, og gjøre landet skatskyldig under
Norges krone. Men dette likte ikke danskerne at høre;
de spottet imot og sa at deres herrer, marsken Stig
Anderssøn og grev Jacob, hadde aldrig. latt sig binde
av løfter til nogen konge, og nordmændene fik løn
nok for hjælpen, naar de tok for sig med begge hæn
der i den danske konges byer og borge. Nordmæn
dene svarte, at naar det kom til delingen av hærfanget
var danskerne nogen store luringer som altid visste at
faa det bedste paa sin part. De norske var mand
sterkest, men det var mest bønder og sjøfolk, ikke
saa stridsvante som danskerne. For av dem hadde
næsten alle ligget ute i aarevis under sine fredløse
høvdinger, var blit hærdede og haarde og gav Djæve
len i alle andre lover end dem som gjaldt inden kriget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
