Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Audunssøns lykke - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
var vel det at Olav var saa lyslet som gjorde, at
barnet straks fattet tillid til ham. Denne faren med
de brede, rette herder og den ranke holdning — Eirik
følte straks at han visste dette var ogsaa en av dem
som stod fremme i kirken — men ham var han ikke
ræd. Litklær hadde han paa — løvgrøn kjortel, sølv
spænde i trøiebarmen, blankt paa beltet og paa den
lange dolksliren. Og saa likte Eirik saa godt den
store rare øksen som hans far sat og holdt mellem
knærne; haanden som hvilte oppåa øksehammeren var
fuldsat med ringer. Jo mere han saa paa ham, jo
mere velnøid blev han med sin far. Han stod rolig
og møtte den andens forskende blik — ved det første
tegn til enslags smil i mandens ansigt straalte Eirik
op og gik tæt frem til Olavs knæ.
«Han er liten denne sønnen min?» sa faren til
Hallveig og tok gutten under haken et øieblik. Mere
sa han ikke til Eirik, mens han var paa Siljuaasen,
men det var nok for gutten. Hallveig graat litt, Torgal
løftet ham op, da han sa farvel til ham, søskendene
stod og stirret paa ham som skulde fare med de to
fremmede mænd. Eirik blev litt hjerteklemt, da han
saa at moren graat; han la armene om halsen hendes,
og det tok til at bevre om hans mund — da kaldte
hans far, og straks snudde han og stabbet til døren,
tung i den fotside skindkuften sin.
— Eirik og Olav blev gode venner paa reisen.
Det var ikke meget faren sa til ham; han lot Arnketil,
sveinen, ta haand om gutten. Men alt det merkelige
og nye han kom ut for, slæden og hestene, et nyt
hus som de sov i hver nat, al den gode maten, og saa
mange folk som der var allesteder og som snakket til ham,
mange av dem — det visste Eirik at hans far raadet
med. Og hans far bar skjorte og brok av lerret inderst
paa kroppen, og det tok han ikke av om natten —.
Den nye moren som han fandt, da han kom til
reisens ende, gjorde meget mindre indtryk paa Eirik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
