Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Audunssøns lykke - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
«Det er min silkebror, men det er bare deres uld
bror,» sa han til Torhilds to yngste børn, — de stod
sammen og saa paa at Audun blev stelt.
Olav sat inde hos sin hustru netop da; han hørte
det. Han skottet bort paa Ingunn. Hun laa og saa
paa sin to sønner, straalende glad.
Hans søn, krypet der, som temen holdt og revet.
Den anden bøiet sit sunde, straalende ansigt over ham
og godsnakket med den lille broren, som han u vitende
hadde røvet fødselsretten fra.
Det hadde voldt enslags stilfærdig opstyr i byg
den, da Hestviksfolket saa ganske uventet kom frem
med en stor søn paa fem aar, som hadde været stuk
ket undav i al denne tid.
Olav var ikke videre likt i bygden. Han var blit
fagnet med aapenbar og hjertelig velvilje, da han kom
hjem til sit eget — men mellem bygdefolket vokste
der litt efter litt frem en følelse av at han hadde vist
tilbake deres tilbud om venskap og godt naboskap.
Olav holdt sig for sig selv, mere end de likte, og ute
mellem folk var han litet indlatende; aldrig uhøflig —
og det gjorde ham ikke mere omtykt, for det blev
tydet som han vilde være noget mere end de andre
bønder — men faamælt, stille og utilgjængelig. Mand
og mand imellem blev det da ymtet om, med en liten
kaldflir, at Olav tykte vel han var mest som en hov
mand selv, siden han hadde været Alf Jarls mand og
var skyldt i morsætten til disse danske storhøvdin
gerne som laa her i Norge halvaarsvis av gangen og
aat hertugens mat. Jaja. Han eiet ættgaarden sin
endda, hel og udelt — men han kunde nu bie og se,
hvor længe det vilde vare, slik som tiderne var blit.
Endda han aldrig drog sig for at gjøre noget som
han var pligtig til, og ikke var vrangvillig, naar det
gjaldt at hjælpe nogen, saa var der ingen som hadde
lyst til at be Olav Audunssøn gjøre sig en tjeneste.
For om folk som var i nogen vanskelighet gik til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
