Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Audunssøns lykke - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
kristne mænd, gaat til messen og bedt og latt som,
latt som —. Men nu er det slut, Ingunn — jeg vil
ikke mere. Nu faar jeg lægge min sak i min Skapers
hænder, og ihvad som Han vil at der skal hænde mig, saa
vil jeg takke Ham, velsigne, velsigne Hans Navn —.»
Han saa den forfærdelige angst i hendes aasyn,
og han kastet sig ned foran sengen, la sit hode paa
hendes fang.
«Ja Ingunn. Men nu skal du ikke lide mere for
synderne mine. Bare du selv vil tro, saa vet du at
du blir hjulpet —.»
Hun tok under hans ansigt, fristet at løfte op
hodet. Solen lyste helt md i sengen nu, paa hans
bøiede isse — hun saa at Olavs håar var aldeles
graasprængt. Det synte ikke uten solen skinnet like
paa, fordi han var saa lyshaaret.
«Olav, se paa mig —. I Jesu navn, tænk da ikke
slik. Har ikke jeg synder nok selv som jeg bøter
for —I Mindes du» — hun tvang ham til at løfte
ansigtet — «du er ikke menneske, sa du selv den
gangen — du vet hvad jeg vilde gjort med Eirik, var
ikke du kommet i tide. Skulde jeg gaa i rette med
Gud for han dømte, jeg duget ikke til at fostre
børn — jeg gik hele den vinteren til ende og tænkte
bare paa at faa kverket det sakesløse liv som jeg
kjendte spille i mig —.»
Olav saa undrende paa hende. Han hadde like
som aldrig tænkt at hun husket dette — endsi min
dedes det som en skyld.
«Guds naade og intet andet maa jeg takke for jeg
har ikke barnemordet paa mit samvit —. Og ikke
før var jeg blit frelst fra den synd, saa gik jeg for at
gjøre det som værre var — Gud rakte ut sin haand
igjen, da jeg alt var halvveis gjennem Helgrinden.
Jeg har da vel skjønt det selv for længe siden — jeg
fik ikke dræpe mig selv ned i Helvite; hver dag jeg
har levet siden var et laan, en frist jeg har faat til at
sanse mig og skjønne —.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
