Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Audunssøns lykke - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
— Jeg klager ikke, her jeg ligger — Olav, har du
hørt mig klage en eneste gang? Jeg vet da vel,
Gud har refset mig, ikke av ukjærlighet — Han som
to ganger rev mig undav ilden som jeg selv vilde
løpe bent ind i — »
Olav stirret paa hende — der tændtes som et lys
langt inde bak hans øiestener. Saa usigelig kjær som
han hadde hat hende i alle disse aarene — han hadde
aldrig ventet at hun skulde tænke stort mere end et
dyr, en spæd ung hind eller en fugl, som kan elske
make og avkom, og kvide for sin døde unge —- let
at skræmme vettvild, hjælpeløs undergit såar og smer
ter — . Aldrig hadde han tænkt paa at han kunde
tale til sin hustru som til et andet kristent menneske
om det som var grodd frem i hans sjæl i aarevis —.
«Aanei, Olav!» Hun drog i hans haand, trak ham
ned til sig og favnet hans hode ind til sit bryst. Han
hørte hjertet hamret übændig indunder den smale,
benmagre brystkurv nu. «Tal ikke slik, ven ! Din
synd — den er da vel hvit mot synderne mine! Det
er saan at de var lange for mig, mangen gang, disse
aarene, og tunge — men nu tykkes mig de var gode
likevel, siden jeg levet sammen med dig, og du var
god altid!»
Han løftet sit ansigt:
«Det er sandt, Ingunn, at noget godt har vi to
hat her i Hestviken — med det at vi var venner altid.
Syk eller sund, jeg hadde dig hos mig altid, og jeg
har hat dig kjærest av alle mennesker paa jorden,
med det at jeg vokset op skilt fra alle mine fnender
og venner, og du var den som jeg var mest sammen
med da —.
Men siden Gud var saa mild imot mig, trass i alt,
at han lot mig faa dig — og jeg ser nu, at det vilde
ha faldt vanskelig for mig at trives her, skulde jeg
ha bodd her alene uten et eneste menneske som jeg
kjendte fra ungdommen av —. Skjønner du, derfor
orker jeg ikke længer at være Guds fiende — frivillig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
