Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Veiskillet - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
selleri og av blomster som han ikke visste navn paa,
men alle likesom badet og kjølet av kveldsluften.
Det var allerede ikke længer fuldt dagslys her inde
i hagen.
Konen førte Olav til en krok av urtegaarden, hvor
busker grodde i en krans; hun sa noget. Han skjønte,
han skulde bli staaende her, mens hans veiviser gik
fra ham og blev borte mellem apaltrærne.
Like ved grodde en klynge av høie, hvite liljer
som lyste gjennem det faldende tusmørke og anget ut
sin tunge, ov-søte ilm. Da saa han at liljerne stod
ved indgangen til en løvsal som var halvveis gjemt
mellem buskene. Olav gik nogen skridt borttil og saa
ind. Like indenfor døraapningen hang et fuglebur
av vier — der var en fugl i det og den taug og hoppet
op og ned mellem to pinder. Inde i løvsalen saa han
at der var en opredd seng.
Hjertet hamret og hamret i hans bryst; han blev
staaende urørlig. En skallving surret mot hans ansigt,
og han for sammen ved det.
Da kom hun over græsset oppe mellem
frugt-trærne; hun gik med bøiet hode og holdt den lyse
klædning op foran sig med en haand. Kaapen laa
bakover hendes spinkle skuldrer, og Olav saa hun gik
i bare den tynde, gule underklædningen — med et
gisp og et gys av lyksalighet visste han, at om et
øieblik skulde han kryste hendes spæde, myke liv
under den tynde silke.
Hun bar et sølvkar i den anden haand. Nu stod
hun like foran ham, bøiet sit hode endda dypere
ned. Saa løftet hun staupet og drak ham til. Olav
tok imot det og drak — der var vin i det, saa søt
at den var klæbrig.
Han rakte hende staupet tilbake — den unge
kvinde stod litt med det i haanden; saa lot hun det
falde ned i græsset. Og nu løftet hun sit ansigt, saa
op i hans. De store øinene, opspilte næsebor og den
halvaapne munden var som gap av mørke i den bleke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
