Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Vinteren - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
Inde var der tændt op ild paa aaren, luen lekte
blek i solskinnet som silte ned og blaanet røken
opunder rafterne. Gulvet var strødd tykt med løv og
blomster; paa den nordre sengen som hadde været
Eiriks i opveksten var et nyt rødt og gult aaklæde
bredt over feiden. Bordet stod dækket med
gjeste-budskost, og paa begge sider av Olavs høisæte laa de
to sølvbeslaatte gamsklør som han og Jørund skulde
drikke av; aldrig før hadde Eirik faat drikke av disse
horn.
De sat borte paa utsigtsberget efter solnedgang, de
tre unge. Eirik laa i den lille tørre lynggropen mellem
stenene, søsteren sat litt høiere oppe, rank i ryggen,
med de smaa korte hænderne foldet i fanget. I stille,
henrykt munterhet lyttet Eirik til hendes snak — hun
brukte faa ord og talte saa gammelklokt forstandig
om alting.
Det var blikkende stilt nu; smaabølgerne slikket
og rislet nede under berget. Himmelen var aldeles
klar, bare litt rødfargede skyer nede i sydvest. Det
vældige lys fra fjorden og under det bleke hvælv
skinnet paa søsterens hvite ansigt, naar hun snudde
det opad for at se, om de kunde se nogen stjerner
ikveld.
Jørund sat litt ifra, han sa uvanlig litet han og
iaften, hørte efter de to søskendes samtale og saa paa
Cecilia.
Nei, sa Cecilia, det var nok Bothild som
husmor-stjornet mest hvilte paa, Bothild var meget dygtigere.
Og hun hadde latt alt efter sig i saa god skik og
orden, saa det blev let for hende, Cecilia, at greie
det alene en stund. Jo, Signe Arnesdatter tok altid
en av dem med sig, naar hun for til de gifte børnene
sine, denne gangen var det Bothild som skulde med
— nei hun kom visst ikke hjem paa en stund endda;
Helga hadde ikke ventet sig før omkring
Margret-messedagen, og Signe blev altid saa længe hos den
datteren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
