Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Vinteren - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Nu bakefter saa han, at han burde ha fulgt sin
fars raad — da kunde han ha hævdet sig slik at alle
husket altid han var sønnen til Olav i Hestviken.
Hvis han hadde holdt sig mere fra terninger og
øl-koners boder, kjøpt sig klær og vaaben istedet, holdt
sig selv med hest. Men da skulde han ogsaa blit
inde, der ældre og vyrdede mænd var, sittet stille og
sedelig og hørt paa deres tale. Saa kunde han ogsaa
faat ha sin gang i fruerstuen, der høviske møer sat
inde, han kunde faat følge dem til dans og til messe.
Han hadde holdt sig langt borte fra slike kvinder,
drømt om dem ogsaa, bleke, harmløse drømme. Men
han var for blyg overfor slike, og altfor lat og litet
hugfast til at øve vold mot sig selv og bryte med
sine vonde vaner.
Paa sæt og vis trodde han nu heller ikke paa
det at de var saa fine og skjære som han likte at
tænke de var. Jørund sa noget andet, og han var
like velkommen i deres bur som andre steder. Og
Jørund talte om at han fjaset frit og nærsøkent med dem
— der var bare ett de var rædde for, sa han haanlig
— ellers likte de gjerne at en svein tok djervt i dem.
— Dette var en av de tingene som Eirik ikke
likte ved vennen — at han skulde snakke slik om
møerne sine. Da mistet Eirik selv hugen til at prøve
sin lykke her — han visste ikke selv at det var sine
egne gode tanker om gode kvinder som han ikke vilde
sætte paa spil. Der var nok av andre til det andet.
Men det var slik at alle møer vilde gjerne giftes
med Jørund — Jørund visste altid at minde folk om
hvem han var: en av sønnerne paa Gunnarsby, og han
hadde bare stedt sig i herretjeneste for at se sig om
i verden litt, før han slog sig til ro hjemme og blev
bofast mand. Han var ikke bedre av seder end Eirik
Olavssøn, han var ikke mere nøie paa det, hvem han
drak med, og kom han nær terninger og slike
leke-saker, blev han gal — men han hadde oftest held
med sig i spil — men likevel glemte ingen at Jørund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
