- Project Runeberg -  Olav Audunssøn og hans børn / II /
34

(1927) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Vinteren - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34

smykker og klær som han eiet, som han aldrig hadde
tænkt paa at skille sig med.

Han glædet sig over alt, hvor han gik og stod,
paa sin odelsgrund — han holdt endda mere av dette
som skulde være hans altid, fordi han mindedes vagt
sine rare tanker, i barndommen, om at han kanske
skulde gaa mist om det tilslut. Det var likesom med
viken herinde, naar solen kom igjen efter en lang
styggveirstid — aldrig lyste og glitret voldene og
gaarden saa vakkert som da.

Det var næsten likeens med hans kjærlighet til
faren. Det var grundvolden under Eiriks hele liv, at
ingen mand i verden var som hans far; bare at Eirik
t æ n k t e aldrig mere paa det. Nu tok han sig ikke
mere nær av at faren var tagall og umulig kunde
kaldes for at være glædesmand — de var likevel
altid venner nu. Eirik merket ikke, at det gik ut
over noget menneske, om faren var tung og tver; nu
var han selv vokset ut av skyggen som Olav kastet
om sig.

Han selv strakte sig og spillet i glansen av sin
egen ungdom. Hans søster var blit voksen og vén;
hans livsglæde hadde faat en fælle i hende. Han
hadde sin bedste ven hos sig, og de tre nød sammen
hver dags goder.

Saa han hadde halvveis tænkt det selv, det som
Jørund ordet om, en kveld de to laa sammen paa fjorden
og fisket.

«Jeg har tænkt paa det, Eirik, om vi to bandt
venskapet mellem os i maagskap —? Mener du at
Olav vilde ta det vel, om jeg lot spørre efter søster din?»

«Du kan vel vite,» svarte Eirik glad, «far maatte
nu vel skjønne paa saa godt et tilbud — og jeg vet ikke
andre end dig som jeg skulde unde at faa hende, saa
kjær som jeg har hende; aldrig vilde jeg raade til at
hun blev fæstet til en mindre mand end dig. Og far
hører meget paa mine raad —»; ikke før hadde han
sagt det, før Eirik selv trodde paa det.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:24:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/audunsbn/2/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free