Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Vinteren - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Før Eirik skulde gaa iseng den kvelden, fandt han
frem de klæsplagg som han vilde ha paa næste
morgen paa fjorden — Olav og huskarlerne vilde ut efter
makrellen i graalysningen. Da saa han at den
uldskjorten han vilde bruke var fillet paa albuerne.
Eirik tok skjorten og gik ut, han vilde be søsteren
bøte den — de var oppe endda, hadde han hørt,
møerne, da han gik forbi deres dør isted.
Det var stuv mørkt i forstuen. Indenfor den tynde
bordvæg hørte han søsteren ramle med kister og
skrin; hun ropte til Bothild om at lukke op, da Eirik
banket paa stuedøren.
Saa blev døren aapnet, der var lys i rummet bak
hende. Den mørke kvindeskikkelse i døraapningen
syntes at synke sammen av skræk, da hun saa hvem
som stod utenfor. I sit tonløse hviskende maal sa
hun at Cecilia hadde travelt med at rydde: «Jeg
skal sy dette for dig jeg —.»
Hun rakte haanden ut efter plagget — «Kom hit»
— bød Eirik sagte og grep hende om haandleddet.
Med et litet gisp som av angst lystret piken: hun
dukket under dørkarmen og lot sig drage ut i
forstuen. Næste nu hadde han tat og klemt hende op
mot væggen, han knuget sig indtil hende og lette
med sit ansigt efter hendes der i mørket, kom nær
fletterne hendes og fandt kindets iskolde, myke
runding; med sine kys naglet han hodet, som kjæmpet
for at komme undav, ind til væggen.
«Bli med mig ut,» hvisket han, «kom ut med
mig —»
Hun gulpet av rædsel, han hørte at hun hakket
tænder og hendes myke, kolde hænder strævet
av-mægtig — hun søkte verge sig, men eiet ikke kraft.
Eirik samlet dem begge i sin ene og klemte, som han
vilde vri blodet ut under neglerøtterne paa hende.
Saa vettskræmt var hun, saa Eirik visste neppe om
hun skjønte et ord av hans vilde og skamløse
hvisken —.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
