Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Vinteren - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
været alfor lik en flugt til at ikke Olav skulde ha
undret sig. Og der var et og andet som han hadde
set — mistanken dæmret. Bare at Olav vilde ikke
gi den rum. Nei, slikt skulde en ikke tro om nogen
mand, ikke om Eirik heller: at han kunde ta op en
hemmelig handel med en ungmø som sat i hans egen
fars vern, hans fostersøster. Det var sandt at
fostersøsken — men det med ham og Ingunn var noget
andet; de hadde hett fæstemand og fæstemø fra de
var smaa; at der blev elskov mellem dem, ja selv det
at de glemte sig bort i hinandens favn, — det maatte
komme, naar der ingen var som vogtet paa dem og
ledet dem ret, saa uavvendelig som at to unge
teininger der vokser op jevnsides blander sine kvister og
løv til e n krone. — Hverken Eirik eller Bothild hadde
nogensinde hørt om slike planer for sig. Det var
sandt at han hadde tænkt paa det sommetider : Blev
det slik at Eirik kom hjem, og det ikke blev Cecilia
som fik Hestviken efter ham — saa kunde han gifte
hende som ikke var ham stort mindre kjær end hans
egen datter med Eirik. Det kunde være som en slags
trøst at den nye ætten blev hendes børn. Men disse
tankerne hadde været rent paa det løse, han hadde ikke
talt om dem til nogen — saavidt han husket hadde han
bare nævnt Bothilds ungdom og armod som grund,
da han lot Ragnvald fra Galaby vite, han skulde ikke
umake sig med at sende ivei beilere hit —.
Saa var der dette med Cecilia. Fra Jørunds
frænder hadde han hverken hørt eller spurt, og i sit hjerte
var Olav bittert krænket; det var ikke likt til noget
at Jørund først hadde følt sig for i en slik sak, og
naar han flk vite, at han kunde jo prøve sin lykke, saa
gjorde han ikke mere —. Hemmelig følte Olav vrede
baade mot Jørund og mot Eirik som var skyld i
dette.
Det med Aslak var ikke værd at tænke paa
engang nu længer. Han kunde ikke merke at Cecilia
tænkte mere paa gjesten —.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
