Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Vinteren - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
være slik mot hende. Han var da ikke saan ellers —.
Men uklart kjendte han det som noget gammelt ilt
hadde oset op mot ham fra overalt hjemme, da han
kom til Hestviken isommer — fra de gamle husene
og vandet og jorden og fra Livs koje — som det
svarte vand oser op i fotefarene efter en paa
myrmark. Og som dunsterne av stille, raattensvangert
myrvand hadde det gjort ham febersyk og ør —.
Men nu var da det slut — til Hestviken kunde
han aldrig mere komme. Nu var han en banlyst
og fredløs mand fra sit hjem. For nu hadde vel faren
faat vite alt. Og tanken paa at møte faren efter dette,
bli dradd til regnskap av ham — det skræmte Eirik
meget mere end tanken paa dommedag.
Faafængt, faafængt at Bothild holdt av ham. Nu
visste han at det gjorde hun, og hun hadde gaat og
biet paa ham i alle disse aarene han færdedes ute i
verden. Det var hendes bange, trofaste, ventende
kjærlighet som han hadde set i de ydmyke øiekast, i
hendes hjelpeløse undergivenhet, naar de var sammen.
Og nu hadde han spildt alt —.
Indimellem fristet han mande sig op. For det
første var det jo ikke slik at han hadde skjændet og
forraadt sin elskede ven. Gjort hende noget vondt
hadde han da aldrig — og tanker er vel toldfri her
paa jorden. Han hadde tedd sig uhøvisk og raatt
nogen ganger — det var ilde nok, men værre var det
da ikke.
Det nyttet ikke at han sa slik til sig selv. Den
kvelden i fruerstugangen, rædselen fra hin nat i skogen
— det var ikke til at stige over. Han kunde ikke faa
fra sig følelsen av at der var hændt meget mere end
det som han visste var hændt. Og det var som at
synke i et sluk av rædsler.
Og saa kom fristelsen til at faa slut paa det Sætte
sverdhjaltet mot en sten og vende odden mot sit
hjerte — saa kunde det kolde jern læske den
brændende kval i brystet. Det var indunder jul da denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
