Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Vinteren - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
han vel kunne. Eirik skimtet som et syn av en mand
staaende foran et alter, skrydd i lin og gudvev løftet
han hænderne for at ta imot himmerikes dypeste
mystér, ufattelig forenet med Kristus selv i messens
under. — Det var som om Herrens engel hadde grepet
ham i haaret, løftet ham op og ut av hans vante
verden, stillet ham der — som han husket han hadde hørt
om en av de jødiske vismændene: han gik ut med
grøtspandet og skulde bringe mat til sit skattefolk,
da kom Guds engel, grep ham i haaret og for med
ham til Babylon —.
De skulde bli forbauset, brødrene i Konungahella,
naar de fik vite, at Eirik Olavssøn var traadt ind i
deres orden — det hadde nok hverken de eller han
drømt om, at han en dag skulde bli barfotmunk!
Nu kom han i hug at dette ogsaa var blit indgit ham,
uten han selv trængte tænke eller vælge — til
minor-itterne i Oslo skulde han gaa. Og han var nøid
med Guds valg i det stykket og. Han hadde altid
skriftet hos minoritterne, baade naar han var i Oslo
og i Konungahella — folk sa de bad meget mere for
sine skriftebørn end lægpresterne gjør. Han hadde nu
sjelden fundet fremfærd til at skrifte mere end den
ene gangen om aaret, før paaske — uvarsomt hadde
han stelt med sin sjæl, det saa han nu. Men han
hadde altid likt disse brødrene, og han glædet sig til
at se deres glæde, naar han kom og bad om at bli
tat op i deres lag.
Olav laa vaaken. Og mens han strævet for at faa
greiet op i det væld av tanker som sønnens ord hadde
vakt i ham, hørte han den hastig hviskende strøm av
bønnerne — Pater, Ave, Credo, Laudate Dominum —.
Den unge stemme steg og faldt, ordene randt fortere
og langsommere, eftersom strømmen gik i Eiriks sind.
Gutten hadde tændt et lys, da han gik til sine bønner.
Det stod slik at Olav kunde ikke se det fra der han laa.
Men indenfor dørgapet fløt rummet i det milde guldlys.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
