Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Vinteren - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
den salmen som tar til med disse ord valgte Eirik da
ofte til emne for sin eftertanke, naar han fik bli i
kirken om morgenen — ordret kunde han ikke alt av
den endda, men der var rikdom nok i det som han
hadde lært.
Det første billede som var kommet for ham da
han gav sig til bøn — at hans kristendom hadde været
for ham som et loftsrum fuldt av laaste kister, dem
han aldrig hadde tænkt paa at lukke op — blev ved
at staa for ham. Nu la hver dag nye nøkler i hans
hænder og han skjønte, en mands liv i denne heimen
blir aldrig saa langt, saa han rækker at lægge haand
paa mere end en ørliten del av det gods som er gjemt
i troens hemmeligheter.
En dag var der blit læst op i refektoriet av en
bok om Paradisus. Eirik husket paa dette stykket,
da han knælte i koret næste morgen og tænkte paa
Gethsemani. Han saa Paradisus for sig: en hage lik
deres egen, der karten nu knyttet sig tæt i tæt paa
frugttrærne, mens mat-urter yret op av teppernes fete
muld og blomsterne tok til at springe ut fremme langs
husvæggen. Slik hadde Gud plantet og saadd til
odelsgrunden for de første mennesker. Ett eneste træ
hadde han bannet dem at røre, men derfor trodde de
Ormen, straks han lokket dem og sa, dette træet var
det ypperligste — og straks var de rede til at røve.
Det var den hagen som Gud gav mandsætten til
morgengave. Men i Gethsemani strittet oljetrærnes
magre, fortørkede ris mot maaneskinnet — i klosteret
hadde de nogen grener av oljetrær som var kommet
fra den borgen der deres far, Sankt Fransiskus, var
født, de var stygge og grove med seige, skrumpne
blader. Slik hadde menneskene plantet sin hage for
at ta imot Gud i den, naar Han steg ned mellem
dem og vilde løse dem av synden. Mellem disse
bitre, visne busker hadde Han ligget paa sit aasyn
og svedt blod, mens Han saa paa bunden av kalken
alt det onde som Adams og Evas ætt hadde øvet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
