Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Hevnersønnen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3^9
tes paa hjul og stegle — naar jeg endelig hadde faat
komme sammen med Aslak tilslut og kunde si engang,
jeg jeg er glad at jeg lever! — Helst siden jeg
tror ikke far har længtet mere efter at se mig, end jeg
længtet efter ham!»
«Det vet ikke du! Det er sandt at far var tagall
og barsk stundimellem — men døm ham efter hans
gjerninger, Cecilia! Jeg vaager du har likevel aldrig
set en mand som handlet mere høihjertet og slik som
det sømmer en kristen mand i ett og alt. Den første
til at række to fulde hænder ut til fattige, den første
til at aapne sin dør for enker og for hver den som
trængte hans vern — jeg mener han Aslak din kunde
mæle et ord om det: det var ikke saa trygt den tiden,
det var i gamle kong Haakons magts tid, at hæle med
en utleg drapsmand; dere har ingen ret, du og han,
til at harmes for far ikke gav ham dig atpaa, det
første drengen kvittret om det! Har du hørt om far
at han nogen gang har vundet en pendings gods eller
en fotsbredd jord ved uærlig færd eller haardhet mot
en jevnkristen — ikke den værste slarv som gaar her
i bygden har vaaget at mæle et ord som kunde flekke
fars ry eller ære. Men var et menneske slik stedt,
karl eller kone, saa hans navn og rygte laa slængt
for aatselfuglene — kunde ikke far mæle slikt som
bøtet paa den onde tale, saa taug han. Altid faldt
ildt ord ned, om det kom for fars dør — uten en av
os andre tok det op og fløi med det. — Har du glemt
at far var den første mand som tok sine vaaben og
reiste bønderne til motverge, da hertugen for med
ledingsskjold ind i bygderne, og den sisste som kom
hjem til ranet gaard, lytt og ulønnet av kongen?
— Gud hjelpe mig, Cecilia, — jeg har ikke ret til
at refse dig; du har været bedre datter end jeg var
søn — ulydnad og vetløs trods var alt jeg lønnet
ham med. Jeg var ikke visere end jeg harmet mig,
naar jeg tykte han tynget os med det at han var saa
taus og streng. Endda det var ikke mange gangene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
