Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19 Indledning.
Askel eller Axel, og ham tænker Digteren sig som Søn
af Thord Husfreja, en af Hakons Faders Hirdmænd.
Oehlenschläger henviser bl. a. til, at »Hagen«,
ligesom Hakon Herdebred, er af den Gilske Slægt. Men
herved er at mærke, at en anden Opskrift af Visen,
end den ovenfor benyttede, har den utvivlsomt
rigtige Form den Giedske Æt, en bekendt norsk
Herremandsslægt fra 15. Aarhundrede. De historiske
Tilknytninger bliver derfor kun fri Fantasier,
Man vil se, at Oehlenschläger har benyttet den
gamle Vise frit; et Sted udelader han noget (f. Eks.
Kongens Mistanke om Axel og Valborgs Forhold
til hinanden), andre Steder ændrer, tilføjer og
uddyber han. At Axel drager til Rom for at faa
Pavens Tilladelse til Giftermaalet, har Visen
saaledes ikke noget om, heller ikke om den paatænkte
Flugt fra Klosteret, om Valborgs Død m. m.. for
ikke at tale om en hel Række fine Smaatræk, som
det, at Ringen triller i Harald Gilles Grav, at
Sortebroder Knud vil standse Blodet med Valborgs
Krans, at det overskaarne Klæde brænder paa
Kongens Arm o. lgn. Oehlenschläger har evnet at
omstøbe den gamle Vise med sin episke
Fremstilling til et Drama med en spændende Handling og
gribende Optrin1).
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
