Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Indledning.
borg træder hos ham næsten alt andet i Skygge.
Han er nær ved at glemme, at han er Konge og
har Pligter mod sit Land. Hans Staller, Sigurd af
Rejne, taler ham haardt til:
Hvad gør du mellem Gravene? Hvi sukker
du som en skranten Kvinde? Hvorfor bleges
din brune Kind? Hvi gløde dine Øjne
sygt som den druknes? Hakon! kan en Mø
din Sundhed og din Dygtighed betvinge?
Hakon er ganske vist blevet Norges Konge;
men dermed er hans Opgave ikke løst. Det truer
paa ny med Borgerkrig, og kun en kraftig Vilje
»kan vende Splid til Orden«. Men Hakon vil
skyde Opgaven, just ikke fra sig, men ud i
Fremtiden: »I Morgen, Sigurd! i Morgen!« Før han har
vundet Valborg, kan han ikke tænke paa Land og
Folk. Han ser sit Kongedømme »i Valborgs Hjerte«.
Ja, Lidenskaben er ved at bringe Hakon til at
glemme mere end Land og Folk; han er paa
Nippet til at glemme Ærens Love. Da han hører, at
Axel medbringer Pavens »Orlov«, udbryder han:
»Ha, Argelist, ha, Helved!« Hans »opbragte Hjerte
. . . svulmer efter Hævn, det tørster efter Blod«.
Han sværger, at Axels »Brudeseng skal vorde smykt
med Roser, med røde Lagen og med svovlblaa
Bolstre«. Han vilde tage med Magt, hvad der ej bliver
givet godvilligt. — Vild som en Ulv!«, udbryder
Sortebroder Knud, da han ser Kongen ile bort.
Men Hakon er i Virkeligheden ingen uædel
Natur; Lidenskaben har kun for et Øjeblik bragt
ham til at glemme sig selv. Da han under
Kampen med Erling Skakke ser, hvorledes Axel kan,
just ikke glemme sin Kærlighed til Valborg, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
