Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27 Indledning.
sætte det at vinde hende efter det at være tro mod
sin Konge — da dukker hans bedre Selv op af
Lidenskabens oprørte Hav. »Din Godhed«, siger
han til Axel, »saarer mig dybere end Erling
Skakkes Sværd«. Og da Axel lægger det Klæde om
hans Arm, ved hvis Overskærelse man •>sønderrev
hans Liv«, saa brænder det som Ild. Nu vil han
frivilligt opgive Kravet paa Valborgs Haand; og
tøver han et Øjeblik med at tage del afgørende
Skridt, er det kun, fordi han er bange for, at
Axel skal misforstaa hans Given Afkald, som om
den var udsprungen af Svaghed. Men han besejrer
Tvivlen og udbryder:
Fri og frank, fordi jeg vil det gode,
betvinger jeg mit Hjertes Lidenskab,
og skænker dig din Valborg, skænker dig
det kæreste, jeg elsker her i Verden.
Og saa styrter Hakon sig ind i Kampen paa ny og
finder Døden.
De øvrige Figurer i Stykket er, med Undtagelse
af Sortebroder Knud, mindre betydelige. I Sigurd
af Rejne har, som allerede antydet, Digteren
tegnet en af de gamle Kæmper, for hvem den
ærefulde Kamp for Konge og Land er det højeste i
Verden, ja næsten det eneste, der er værd at leve
for. Som de gamle hedenske Kæmper stoler han
først og fremmest paa sin stærke Arm; i Kirken
har han ikke sat sin Fod i mange Aar. Og
hvorledes han ser paa Kvinden og Elskoven, det lyser
frem af hans ovenfor anførte Ord til Hakon. En
grovere Udgave af ham har vi i Bjørn Gamle,
der mener, at den gamle Kæmpeaand er uløselig
knyttet til de gamle Sæder med deres mandige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
