Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Indledning.
berømte Skuespiller Talma søgte at gyde nyt Liv i
den gamle franske Tragedie. —
Handlingen begynder om Morgenen, men ikke i
det klare Morgenskær. Igennem de farvede
Kirkeruder falder Lyset dæmpet ind under de mægtige
Hvælvinger, hvor de svage Straaler fra
Messingkronens gule Vokslys kæmper med de sidste Rester
af den mørke Nat. »Hvor dunkelt for en
Sommermorgen! Norden er dunkel!« udbryder Vilhelm, og
Axel svarer: >Dunkel som det hellige!« Ja,
Romantikken elskede jo det dunkle, og her passer
Dunkelheden; thi al Begyndelse er dunkel, anelsesfuld.
Af denne Dunkelhed kan stige baade den solklare
Dag og den nattemørke Uvejrssky. Først ser det
ud, som om det gik mod Lys og Glæde. Axel er
jo vendt hjem med Pavens Orlov, og den friske
Blomsterkrans om Navnetrækket paa Pillen bringer
Bud om Valborgs Troskab. Men det er kun et
forbigaaende Lysglimt; straks efter falder der en
mørk Slagskygge tværs over det lysfyldte Billede.
»Hvilken dunkel Skygge«, udbryder Axel, »sort og
skummel, sniger sig langsomt hid, for at formørke
den lyse Fryd? Ha, Sortebroder Knud! ... Et
usaligt Varsel!« Og dette Varsel følges snart af
andre. Da Axel vil sætte Ringen paa Valborgs
Finger, triller den jo — synes de — ned i deres
Stamfaders Harald Gilles Grav, medens der op fra den
klinger de ildevarslende Ord: »Ingen Bulle kan
gøre Indgreb i Naturens hellige Orden«.. Saaledes
ender første Akt, og derved er Stykkets Grundtone
anslaaet: »Axel og Valborg« er et Sørgespil.
Det tragiske kan blandt andet fremkomme
derved, at en Personlighed bukker under for ydre
Forhold, som er ham overmægtige; men vi maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>