- Project Runeberg -  Axel og Valborg /
35

(1910) [MARC] Author: Adam Oehlenschläger With: Frederik Rønning
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

35 Indledning.



da se, at der i hans egen Karakter er noget, som
delvis berettiger hans Fald: en Brøde hos ham selv
eller hans Slægt — thi Barnet maa jo ofte bøde
for, hvad Faderen forbrød. Hos Axel og Valborg
kan man nu ganske vist ikke pege paa nogen
Skyld; de er saa noget nær fuldkomne. Men de
er af den Gilske Æt, og, som Erland siger, »en
grusom Skæbne følger denne Slægt«. Og denne
tunge Skæbne er selvforskyldt. Det var i alt Fald,
hedder det i Stykket, en almindelig Folketro, at
Ættens Stamfader, Harald Gille, besteg Tronen ved
et Bedrag, og at der, paa Grund af dette og den
Grusomhed, hvormed han for frem, ingen Trivsel
var i den Gilske Slægt. Ættens vilde Selvraadighed
kommer ogsaa frem i den Gren, Axel hører til.
Hans Fader, Thord Husfreja, lod sin Søn »løbe 5
Aar rent uden Daab og Sakrament«. Da Valborg
skulde holdes over Daaben af hans Frænke Fru
Helvig, bad han hende tage Gutten med, for »at
det dog engang kunde vorde gjort fra Haanden«.
Der er i dette noget af den hedenske Nordbos
Stolen paa egen Styrke. Sønnen skulde ganske
vist helst døbes engang, for det var jo nu saa Sæd
og Skik; men — det faar man Indtrykket af —
Thord Husfreja mente, at han i Grunden nok kunde
klare for sig og for sin Søn, selv om han lod
Vorherre være udenfor. Det er for dette Udslag af
Slægtens Selvraadighed, det er for denne Synd,
at Axel og Valborg kommer til at bøde. Derfor
siger ogsaa Erland, da han skal skære Klædet over
mellem dem: »Mig er det ej; dig skiller
Skæbnen fra Valborg«. Et Øjeblik ser det ganske vist
ud, som om Axel og Valborg alligevel ikke skal
lide for Slægtens Brøde. De elskende staar rede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:29:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/axelvalbor/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free