Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Axel og Valborg.
og i Italien er skønne Kvinder,
trinde som Liljer, blussende som Roser,
blide som Duer, fyrige som Ild.
Da glemmes Nordens blege Skønhed snart.
Ej sandt, min Søn?
Axel. Det kan vel hændes, Fader!
Knud. Ja,ja! saa er det hændt sig, kan jeg tænke.
Og det er vel; det var en blodig Synd,
dit unge Hjerte dengang stod i Fare
for at begaa.
Axel. Hvor lider Valborg?
Knud. Nu?
som det nu gaar de unge Møer; hun
er bleven from, klog, smuk —
Axel. Det var hun alt,
da jeg drog bort.
Knud. Ja, ja! hun tegned brav,
hun tegned brav.
Axel. Saa er hun mere dejlig.
Knud. Derom kan jeg ej dømme, kære Søn;
en Munk forstaar sig ej paa jordisk Skønhed,
han ser kun paa den himmelske.
Axel. Er Valborg
endnu i Klostret?
Knud. Undertiden, ja!
dog oftere er hun hos Kongens Moder,
paa Kongens Gaard. Snart blier hun der vel stedse.
Axel. Hvorledes det?
Knud. Hun kaldes Axels Brud
endnu for Spøg af Byens Piger; men
vi vide vel, at Konning Hakon snart
vil dele Norges Krone med skøn Valborg.
Axel. Hvad? Hakon?
Knud. Nu, han elsker Jomfru Valborg
med al sit Hjertes Heftighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
