Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Første Akt.
49
Axel. Og Valborg?
Knud. Hun — ham igen.
Axel. Der løjst du, Broder Knud!
Knud. Ej, ej! mm unge Ven, jeg troede sikkert,
du havde fromt bekæmpet dine Synder.
Axel. Hun elsker Hakon ej, hun hader ham.
Knud. Krist fri os! hade Kongen!
Axel. Har han bejlet
om hendes Tro?
Knud. Alt længst; og Valborgs Frænder
gav Kongen alle Ja.
Axel. Men Valborg, Munk!
men Valborg gav ham Nej.
Knud. Hun er optugtet
i Ærbarhed og Kristendom; hun véd,
at Lydighed er Kvindens Hovedsmykke.
Axel.
Nej, Munk! ved alle Himlens Stjerner, Valborg
ægter ej Hakon, hun er Axels Brud.
Knud. Du tror at gennemdrive denne store
Forargelse.
Axel. Retmæssigt skal hun vorde
min Brud for Gud, som for mit Hjerte.
Knud. Axel!
Hvorledes —
Axel. Derom taler jeg med Kongen,
og skylder eder intet Regnskab. Valborg
er min trods alle Djævle, alle Munke. Han gaar.
Knud. En vigtig Nyhed, ønskelig for mig!
Det. blier en Kirkesag. Vor Ærkebisp
vil næppe blande sig i dette Væsen;
han har jo éngang været selv forelsket,
den gamle Taabe. Altsaa — Broder Knud! —
Axel afstaar ej Valborg med det gode;
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
