Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Axel og Valborg.
i Elskovsheden har han atter glemt —
jeg iler hen at aabenbare Kongen
den hele Sag. Erland er syg og gammel;
snart maa der tænkes paa en anden Biskop —
en vigtig Post, især i disse Tider;
Normannakonning trænger til en Mand
med Kraft og Klogskab, der ved sin Idræt
har vist Hengivenhed. Mod, Broder Knud!
her byder sig en Lejlighed som kaldet.
Hvormed belønner højt nok Elskeren
den Mand, som skaffer ham hans Elskerinde?
En vigtig Nyhed, ønskelig for mig! Han gaar.
Axel kommer tilbage i en Pilegrimskappe befæstet med
Muslingeskaller; han har en hvid Stav, en bred Hat og et
graat Skæg i sin Haand.
Alt borte! Vel! Il du kun hen at bringe
Hakon det sjældne Bud; jeg kommer selv. —
Han elsker hende, Hakon elsker Valborg;
men Valborg elsker mig. Og hvoraf vedst du,
og hvoraf vedst du, at hun elsker dig?
Hakon er Konge, Valborg er en Mø,
og Kvindens Lod er Svaghed. Skam dig, Axel!
Bør Synden tvivle om en Engels Dyd?
Men Pigen elsker Glimmer. Axel! Axel!
Da her for Gud hun knælte, med sit Hjerte
af hellig Elskov fuldt, stod Jordens Glimmer
da ogsaa dengang i den renes Blik?
Ak, Tiden matter alt, den sløjfer selv
hist Pyramiderne paa Nilens Sletter;
hvor meget mer — O, Kærlighed! du est
ej en uskyldig, dydig Drift; du vækker
Mistillid, Had og Frygt i Mandens Hjerte. —
Fem Aar! Jeg har forandret mig i den Tid,
jeg har ej tabt derved, er vorden Helt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
