Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Axel og Valborg.
din undergivnes Ret, og som en Kristen
glem ej det hellige Sagn om Naboths Vingaard!
Hakon. Selvraadig vil jeg ikke handle her;
men Valborg skal ej dele os imellem.
En Mø er efter Loven sat en Værge,
hun kan ej raade, dele selv sin Sag.
Den hellige Kirke dele os imellem!
Axel. Dermed er jeg tilfreds.
Hakon. Tænk ej, at Hakon,
vil handle som Tyran; men tænk ej heller,
at daarlig han forsage vil sin Lykke,
naar Kirkens Lov har udelukket dig.
Axel. Er det din sande Mening og din Agt?
Hakon. Det hørte Olaf, min udkaarne Helgen.
Axel. For dette Sindelag behøver Retfærd
ej at forsage, Elskov ej at græde.
Din Fordring grunder sig paa Ret og Fromhed,
en Fordring, som sig Axel selv har gjort.
Af denne Aarsag saa hans Valborg ej ham
i fem, fem lange Aar, og, ædle Hakon!
hun skulde aldrig set ham, hvis den Gud,
som huldt beskytter trofast Kærlighed,
ej havde banet Vejen ham til Valborg
igennem Kirkens hellige Hvælvinger.
Hakon. Hvad mener du?
Axel. Her giver jeg en Afskrift
af Hadriani faderlige Brev
i dine Hænder; det han selv har skrevet,
har jeg alt givet Ærkebispen. Bullen
ophæver Axels Slægtskab med skøn Valborg.
Vort Ægteskab er ingen Brøde mer.
Hakon med udbrydende Heftighed.
Ha, Argelist! ha, Helved!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
