Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anden Akt.
75
Axel. Er det muligt?
Kong Hakon Herdebred har Axel sat
et ærligt Vilkaar, i den Mening blot,
det, blev umuligt ham at gøre Fyldest?
Hakon. Vig bort fra mine Øjne!
Axel. Hakon! Hakon!
Hakon. Bort! siger jeg. Hvor længe vover du,
en Undersaat, med plump, forvoven Tale
at sætte min Langmodighed paa Prøve?
Axel. Jeg er en Trønder af den Gilske Rod
saavel som du; jeg var en agtet Kriger
i Henrik Løves Hær, og nu din Kæmpe,
men ej din Træl. Skøn Valborg er min Brud;
ej naaer din Magt til Kirkens Helligdom.
Jeg gaar at føre hende frem for Altret.
Fat dig! Betving dit Hjertes Lidenskab!
den største Sejer for en ærlig Helt.
Hakon. Bort, siger jeg!
Axel. Gud dele os imellem!
Han gaar.
Hakon. Det var da Enden paa den hele Drøm?
Det var din Skæbne, Hakon Herdebred?
Hin kommer for at røve dig dit Rige,
og denne for at røve dig din Brud.
Hvad har du mere, der kan røves? Ha,
et opbragt Hjerte! Vel! men dette Rov
blier ej saa let. Det svulmer efter Hævn,
det tørster efter Blod, det vrede Hjerte.
Han bliver Broder Knud vår, som er kommen ind under
Slutningen af foregaaende Scene, har henlagt Kirkebogen, og
læser med megen Opmærksomhed i Pergamentet, som Hakon
har ladet falde.
Hvad viist du, Munk?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
