Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredje Akt.
89
Hakon. Hvo gjorde dig til Ærkebiskop?
Erland. Gud.
Hakon. Ha, gamle!
Erland befalende, idet han hæver sin Stav.
Man forføje sig herfra!
Man lade de ulykkelige ene!
Hakon tvinger sig.
Vel, du har Ret til at befale her.
Han gaar med sit Følge. Ærkebispen giver Knud og de
andre Munke et Vink, hvorpaa de forføje sig bort til Koret.
Erland. Intet forstyrrer mer den stille Kummer;
nu giver eders spændte Hjerter Luft,
og tager Afsked, mine kære Børn!
Men Tiden er kun kort, som skænkes eder;
benytter den. Gud styrke jer, I arme! Han gaar.
Axel.
Tak, Gubbe! Tak! du dækker Smertens Torn med
Medlidenhedens blege Rose.
Valborg tager Kransen af sit Haar og betragter den.
Mærke
paa hellig Elskov er den blege Rose;
det jordiske, det røde Blus er slukt,
den rene Form staar englehvid tilbage.
Axel. 0, Valborg! Valborg!
Valborg. Trøst dig, elskte Ven.
Axel.
Jeg trøste mig? 0, hvor er du i Stand til
saa let, saa snart at fatte dig?
Valborg. Jeg var
alt forberedt.
Axel. Du forberedt? Nej, Valborg!
Jeg saa din Glæde, da du stegst i Karmen.
Hvor smilte sødt din Læbe, elskte Pige!
Hvor tindrede dit Øje!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
