Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Axel og Valborg.
Valborg. Øjet tindrer
med stærkest Glans, naar det staar fuldt af Taarer.
Axel. Hvor kunde Valborg tvivle? Tegned alt
ej til vort Held? Er jeg da som en Daare
hidstormet til min drømte Lykke? Har jeg
som Jakob ej med ufortrøden Stræben
arbejdet Aar for Aar paa at erhverve
min elskte Rachel? Og nu trætfer mig
et saadant Stød? Nej, nej! min Skæbne var
uforudselig, skrækkelig — den knuser
mit hele Mod. Du havde Ret, min Valborg!
da hist du skued Pilegrimmen knæle:
Han stander ved sin Grav, ej ved sit Maal.
Du havde Ret, den aabner sig som Favnen,
som Favnen af en trofast Ven. Hvad har
jeg mer at søge over Jordens Flade?
Min Sol er sjunken, og mit Lys er slukt,
Vel, luk dig op, min Grav! du est jo lun;
vel, luk dig op, og tryk mig til dit Bryst!
Min Valborg tør ej trykke mig til sit.
Valborg. Jo, Axel! jo! for sidste Gang til Afsked
din Valborg trykker fast dig til sit Bryst.
Axel. 0, Skæbne! dræb mig nu i hendes Arme.
Valborg. Nej, elskelige Svend! nej, du maa leve.
Axel. Hvad skal jeg leve for?
Valborg. For Æren, Axel!
Erindre dig dit skønne Heltenavn:
Axel betyder stor og herlig i
vort gamle Sprog.
Axel. Ja, det var Axel vorden,
det var han vorden, hvis ej Skæbnen havde
berøvet ham sit salige Valhalla,
sin Valborg, Kampens Løn.
Valborg. 0, gode Svend!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
