Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Axel og Valborg.
men uden Vandringsstav min Stav er brudt.
Nu skal jeg atter vanke mellem Stammer
i Skovens Nat; men uden Maal og Stræben.
Den første lille Tue paa min Sti
kan aabne sig og skænke mig en Grav;
der er min Arne.
Valborg. Grumme! saadan viist du
forlade Valborg?
Axel. Axel skulde blive
for rolig her at se dig slæbes hen
til Altret af din Bøddel?
Valborg. Før skal han
henslæbe mig til Retterstedet.
Axel. Tiger!
Et saadant Hjerte knuser du, og kalder
det Kærlighed.
Valborg. Mit Øje, sløvt af Taarer,
vil snart ej kunne taale Dagens Lys;
før Døden lukker det, vil huldt min Moder,
den hellige Kirke, laane mig et. Slør.
Axel. 0, Gud! min Valborg Nonne! disse Haar,
de lange, gule, silkebløde Lokker
afskaarne! disse skønne Lemmer hyllet
i tykke, stive, sorte Klæder!
Valborg. Da
skal mangen Nat jeg vandre her alene,
og tænke paa min søde Drøm, og paa
din Genkomst, Axel! og vor bitre Skæbne;
da skal mit Hjerte stige fromt til Gud
i Bønnen og den høje Sang, og for
min Bøns Skyld skal han lette dig dit Hjerte.
Axel. 0, Valborg!
Valborg. Stille skal jeg sidde i
min lille Celle, virke Guld i Silke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
