Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredje Akt.
93
henleve blid og sørgelig min Tid,
som Turtelduen, der med al sin Fromhed
dog aldrig finder Ro; der aldrig hviler
paa grønnen Gren, om den er nok saa mødig;
der aldrig drikker af det klare Vand,
før den har mudret det med sine Fødder.
Axel. Og Axel?
Valborg. Du skalst drage til din Gaard,
op til din Søster, til den gode Helfred;
ej vild forsage rent dit. Fædreland,
ej heller blive paa et Sted, hvor daglig
din Harme maatte vokse. Tiden læger
i Verden alt, den læge dine Saar!
Naturen i sin ædle, stille Storhed,
en kærlig Søsters vennehulde Omgang
formaar langt bedre, end det muntre Samkvem,
at lindre Hjertet. Derfor skalst du drage
op til din Gaard, der knejser med sin Mur
paa Fjeldets Kant, og skuer over Elven
og over Dalen og det vildne Hav.
Saaledes skalst du skue paa din Skæbne.
Begynder Hjertet alt for stærkt at banke,
da grib dit Spyd, din Bue, styrt dig i
de mørke Graneskove, øv din Harm
paa Bjørnen og den ondskabsfulde Los,
som skrække Skovens Fred! Saaledes vil
du efterhaanden overvinde Smerten.
Om Vinteraftnen skalst du sidde hos
din gode Helfred i jer lille Stue,
og læse hende for af gamle Sagn
om Odin, Thor, og om den gode Baldur.
Ved Helfreds Harpe kanst du ogsaa synge
hel mangen Vise; men, min Axel! vogt dig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
