Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredje Akt.
95
Erland. Hvo er den fremmede, den blege Mand,
der taler hist i Kirkens Baggrund? Er det
en Aabenbaring? Som en Marmorstøtte
staar han og læner fast sig til sit Sværd.
Vilhelm gaar ham i Møde.
Erland. Hvo est du, fremmede?
Vilhelm. En Mellemting
af Lam og Tiger, min ærværdige Faderi
en Sneblomst, klækket ud i Kulden under
et sælsomt Horoskop, da Venusstjernen
formørkedes af en ildrød Komet.
Erland. Du est —
Vilhelm. En Søn af din Eleonora
og din Blodfjende Rudolf.
Erland. Alle Helgen!
du? er det muligt? Ja, jeg ser, jeg ser
de elskte Træk; jeg ser dem blandte med
den kolde Barskhed. O, min Søn, min Søn!
Eleonoras Søn! kom i min Arm,
kom, lad dig trykke til mit gamle Hjerte.
Vilhelm omfavner ham.
Jeg mener det saa varmt og godt, som du;
men Taarer har Naturen nægtet mig.
Erland. Hvad er dit Navn, Eleonoras Søn?
Vilhelm.
Vilhelm, i eders danske Sprog Vildhjalmur.
Erland. Og hvilken Engel førte dig til mig?
Vilhelm. En af de gode, haaber jeg, min Herre !
Sælsom er min Natur og halv en Uting;
tilsammensat af stride Elementer,
af Kærlighed og Had, af Harm og Ømhed,
jeg føler i min Barm en evig Gæring,
som ene skaffes Lise, naar jeg styrter
mig ind i Krigens Tummel, eller naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
