- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Første Bind /
2

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2

Forord.

langs Hegnet, men lod Skyggen falde ind over Huset og
Taget, saa at der sloges Knæk paa den, og ingen heller kunde
se, hvor den endte.

Da jeg beklagede mig til min Broder, sagde han straks, at
saa kunde det ikke hjælpe at maale dem paa den Maade. Men
han skulde lære mig en anden, der var lidt vanskeligere, og
som jeg først fik at høre om, naar jeg naaede til at lære
Matematik i Skolen. Men naar vi nu udførte den sammen, saa
kunde jeg den forud, naar jeg engang kom til den i Matematik,
og glemte den aldrig, saa længe jeg levede. Spændt og
forventningsfuld deltog jeg i alle Forberedelserne. Vi stillede os
op saa langt vi kunde fra Poplerne, oppe under Lindetræerne
ud mod Valbybakke, hvor den lange Stikkelsbærgang fra
Poplerne endte.

„Ser du nu," sagde han, „nu staar vi i Spidsen eller Vinklen
af en Trekant." — „Hvad er en Vinkel?" spurgte jeg lidt
usikkert." — „Det er saadan en," svarede han, lukkede Haanden og
aabnede samtidig Pegefinger fra Tommelfinger, saa at der kom
et Gab imellem dem. Uvilkaarlig gjorde jeg det samme efter.
„Det er rigtig," sagde han, „peg nu med Pegefingerens Spids
mod Poplernes Top og med Tommelfingerens mod Poplernes
Rod." Jeg gjorde det lidt kejtet. Men han lod som intet og sagde
blot: „Kan du se, at du har lavet en Trekant, hvor Poplerne
udgør den ene Side, din Pegefinger den anden, og din
Tommelfinger den tredje." — Den Slags Matematik forekom mig
nem og meget interessant. — „Ja nu er hele Fiffet det, at naar
man kender Tommelfingerens Længde, og Vinkelens Størrelse
mellem de to Fingre, saa kan man let regne ud, hvor høje
Poplerne er."

Dette Fif forekom mig meget dunkelt. „Du vil straks se, hvad
jeg mener," sagde han. „Tommelfingeren var jo Vejen hen til
Poplens Fod, altsaa Stikkelsbærgangen. Nu maaler vi, hvor
lang den er." Saa gik vi sammen, med lige lange Skridt, ned
ad Gangen, til vi naaede Poplerne og talte nøjagtigt Skridtene.
Hvert gjaldt en Alen. Og der blev ialt et Par og tyve Skridt.
„Er Poplerne saa høje?" spurgte jeg. „Nej, de er noget
højere; men nu skal vi maale Vinklen. Hent mig Spaden og den
lange Rive!"

Jeg ilede afsted efter begge, og oppe under Lindetræerne
ståk han saa Spaden i Jorden, saa at den stod ganske fast og
opret. Og derpaa ståk han Riveskaftet paa skraa ind gennem
Haandtagsaabningen i Spaden, og lod dens Tænder staa i
Jorden lidt længere bagud mod Lindetræerne, saa at den
hældede paa skraa og pegede op mod Poplerne. „Saa, nu skal du

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:20:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/1/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free