Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
Forord.
lig paa Fasangaarden, og Hauch fra Frederiksberg Slot. Selv
i „Gyden" udenfor Haven kom der Skikkelser af næste
Slægtled tilsyne, standsede deres Gang og saa ind. Alle forekom de
mig at have et alvorligt Udtryk og rette et vemodigt
opmærksomt Blik op til Toppen af Poplerne, til det uklare
Vækstskud deroppe. Søgte ogsaa de Ly herinde under Tidens
forfærdelige Uro og Forstyrrelse? Kaldte Mindet ogsaa dem
ligesom mig til en Plet, de havde haft kær? — Men et underligt
Selskab var det i hvert Fald, naar man ønskede at være alene
og i Ro.
Men saa en Dag, da jeg sad paa Bænken under Solteltet
og maaske var falden lidt i Blund, gik det langt videre. Med
eet kom ned fra Valbybakke gennem Havelaagen den
besynderligste Skikkelse og stilede lige hen imod mig. Han var,
syntes mig, i Oldtids Dragt, men lige ubestemmelig i hele sin
Tilsyneladelse, paa engang utydelig og klar, taagelet og
lysende. Han slog mig udenvidere paa Skulderen og sagde: „Nu
har du sovet længe nok, vaagn nu og hør, hvad jeg siger dig."
Jeg rejste mig lidt betuttet og sagde: „Maa jeg spørge, hvem jeg
taler med?" Han svarede: „Jeg dyrkedes tidligere som Solgud
her paa Solbjerg, mit Alter stod der oppe ved Bjerregaard.
Men siden har jeg aflagt Gudetitlen og er nu kun
Vækstinspektør i Norden og sørger for dens Trivsel. Men alt dette
forstaar du ikke, førend du er bleven en tusind Aar ældre."
Under almindelige Forhold vilde jeg have antaget Manden
for sindssvag, og jeg saa vistnok uvilkaarligt til Laagen for at
se, hvordan han var kommen ind. Den stod lukket og aflaaset
som sædvanlig. Men der var samtidigt noget saa tillidvækkende
og ærefrygtindgydende ved ham, saa mildt og lyst et Udtryk
og et forstaaende Smil, som f. Eks. da han kaldte sig
Vækstinspektør, at jeg helt gav mig hen og betagen, næsten med
Andagt lyttede til hans Tale.
„Du er nedslaaet og mistrøstig over den Tid, du oplever.
Men vær ikke bedrøvet, det er ikke alt af det ilde. Husk
hvad du selv har skrevet om „Renæssancen" og den
Varmebølge af større Livsmod og Kraft, der dengang strøg hen over
Menneskesindene. Noget lignende har gentaget sig nu. Du ser
kun Uhyggen deri ved Krigen og dens Rædsler. Men I
Mennesker er kun Børn endnu, der hvergang de faar et Lysbud og et
varmere Mod, straks skal lege med Krudt og Ild og prøve
indbyrdes, hvem der er den stærkeste. Det gjorde I tre
nordiske Drenge ogsaa, jeg seer endnu Karl Gustav staaende
herpaa mit gamle Solbjerg, truende København. Naa, siden da er
I vel bleven lidt fornuftigere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
