Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forord.
7
Men se bagved Krigen og dens Rædsler og skein Lysbildet
dér! Aldrig har Europa set en saadan Sum af Virkemod,
Kærlighed til Fædreland og Villighed til glad at give sit hele Eje,
Livet selv, for hvad der er Ret og dem de elskede. Men dette
er alt kun Genskin af det indre Lysbud, der er bragt dem.
Naar de nu vover sig frejdigt op i Luften, og færdes under
Havet, en større Bedrift, end da de første Gang vovede at
besejle dets Overflade; naar de nu i over et Aarhundrede i
ædel Kappestrid mellem Folkene med utrættelig Mod og indre
Glæde har udgrundet Naturens Hemmeligheder, saa er det
alt kun Udslag af det fælles Lysbud, der er bragt til dem alle
og har tændt Lys, ikke blot i det Ydre, men i det Indre, i
Menneskesind og ildnet dets Vækst.
Alt dette kan du kun ane og ingen endnu overse. Intet Folk,
intet Menneske tændes ens og paa ganske samme Vis. Sollyset,
det ydre og det indre, falder forskelligt over de forskellige Egne
og virker forskelligt paa de mange Slags Jordbund. Det kan
svide til Ørk og fremlokke Urskove eller blot lidt fugtigt Mos,
alt efter Stedet.
I tre nordiske Drenge er ikke blevet draget ind med i
Krigens Brand, men har dog derfor ikke været Stedbørn ved
Lysets Budskab. Jeg har fulgt jer og elsket jer fra Smaa,
oplært jer i at svare til eders Jordbund og Vejrlig, undervist hver
enkelt i at være nøjsom, døjsom og fornøjet." — Her saa jeg
vistnok lidt spørgende op ved det uvante Ord. Men han
smilede blot til mig og sagde: „Ja, det var nok noget for dig, det
nye Ord der i Skynding slåp mig af Munden. Men le nu
hurtig af og hør opmærksomt videre. I er alle tre glade ved
lidt Solskin og enten lattermilde eller villige til at fejre Fest
med lidt. Derfor blev jeg glad, da jeg saa det første tydelige
Udtryk for min Opdragelse, dengang I begyndte at fejre Fest
for Lyset, ikke blot for Sommerens længste Dag ved
Mid-sommertid, men paa Vinterens korteste, i Mørke og Slud, i
Haab om, at Solgudens Hjul nu vendte sig. Julens Fest blev
næsten den, I inderligst fejrede, og den blev eders eget
Kendetegn mellem Folkene.
Jeg har glædet mig indtil nu herover, men jeg har meget
at skaffe med at sørge for jer heroppe i det lange Tusmørke
fra Jul til de lyse Nætter og fra de lyse Nætter til Jul. I den
Tid bliver let jer Nøjsomhed til Tungsind og Mangel paa
Livsmod. I bliver let altfor beskedne og glemmer sløvt mig og jer
selv. I trænger til som Børn at muntres op med Hjemmets
Arvesølv i Form af en lysende Rangle.
Jeg har nok at skøtte med at passe alle mine Solbjerge i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
