Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forord.
9
ligt Lod, at selv det største Lys iblandt jer kun formaar at bringe
een ny Tanke, den, der farver Flammen i hans Lys, og udgør
hans Særpræg. Men fælles for alle Lys, store og smaa, er, at
de skal baade lyse og varme. Det er forskellig Tro, forskelligt
Haab, og vidt forskelligt Stof, hvormed de brænder. Det ydre
Stof fortæres ved at brænde. Ilden farver Tanden sort, kan
svide som Sorg og Smerte og bringe Svind i Troen og Haabet.
Men Maalet er, at, inden det hele er nedbrændt, Lyset og
Varmen maa faa tændt Sjælens inderste Del, Spiren til næste
Tilværelse, den selvlysende Kærlighed. Du kan, naar du ser nøje
til, stundom ligesom spore denne Funke, der er ved at fænge, i
et gammelt, rynket, udlevet Ansigt, men med saa mildt, godt og
lyst et Blik, som ejed det allerede den indre Ild og lyste
Velsignelse.
Alle Lysene paa Bakkehus og Solbjerg brændte altsaa
forskelligt, men der var Udvikling i Lysenes Tænding og indre
Udvikling i hvert af dem selv. De dannede en fremskridende
Tankegang, hvori de hver især kun udgjorde en enkelt Tanke,
nogle kun et Bogstav, en Stavelse. Men tilsammen udtrykte de
andet og mere end nogen enkelt af dem. Det er dette den
aandelige Udviklings Haandskrift, du skal læse højt ved blot at pege
paa Rækkefølgen. Det er mit Juletræ paa Solbjerg, som du skal
tænde paa ny, saa hver, der vil, kan se det, glæde sig derved
og læse Lysbudet.
Dit Hverv er ikke svært. Du skal blot tænde dem i deres
Rækkefølge, saa oplyser og forklarer denne sig selv. Som en
Række af Gadelygter, som Fyr langs Kyster angiver de en Vej,
blot at den her, ligesom hver enkelt af Flammerne, peger
opefter. Der kræves intet stort Lys til at tænde dem; det kan gøres
med en lille Praas som dig, naar blot du passer paa og ikke
springer noget over af dem, du kan naa og kan se. Det vil ikke
falde dig svært, det er jo den Dont, jeg har øvet dig i, fra du
var lille: at finde Lys og glædes derved. Lige fra Rahbek og
hans Hustru til dem som kom der, — alle dem du saa forleden
her i Haven, — de der kom hertil fra Frederiksberg Slot,
Fasan-gaarden, Søren Kierkegaard du som Barn saa herude, og lige
over til Carlsberg, hvor jeg viste Jacobsen de skjulte Kilder i
Bunden og for ikke længe siden lærte Harald Høffding, nys
ankommen paa Solbjergs gamle Marklod, skrive om „den store
Humor". Tilslut maa du saa ogsaa gerne sætte Resten af din
Praas med i Træet.
Men pas een Ting! Tænd Lysene rigtig, saa de ikke blot lyser
ud efter men ind efter tillige, viser hver enkelts Udvikling,
hvorledes det blev just til dette Lys, og dets Flamme fik sin Farve."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
