Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Forord.
Norden, thi der er mange flere end dette; ja ethvert for
Sollyset modtageligt Sind er et lille Solbjerg, hvis Trivsel jeg maa
tilse. Det Solbjerg, hvorpaa vi her staar, er et af mine ældste,
og det har altid ligget mig paa Hjerte, men I har stundum
været træge til at fatte, hvad I har ejet. Det er jer ikke højt
og udenlandsk nok.
Hør nu, hvad jeg vil dig! Du skal gaa mig tilhaande og
lette mig lidt af mit Hverv ved at fortælle dine egne
Landsmænd og hvem af de to andre Folk, der har Lyst til at høre
med, hvad jeg har gjort for Stedet her. Ikke for at fremhæve
just dette, men for at vække Eftertanke og lidt Forstaaelse af,
hvad jeg søger at gøre for ethvert Solbjerg, hvad jeg mener
dermed og hvorledes jeg bærer mig ad.
Jeg vælger dig hertil, fordi jeg har set dig fra lille herude
i mine Haver, mine Marker, min Skov. Jeg veed at du
kender Stedet fra Barnsben af bedre, end nogen anden nulevende
og holder af det. Din Broder, som hjalp dig at maale Poplerne,
havde været flinkere til at forstaa hvad jeg vil have udført,
men ham havde jeg Brug for efter Dybbøls Fald. Saa har jeg
da nøjedes med dig, og usynligt uddannet dig til, hvad du nu
skal gøre.
Du har tænkt paa at skrive dit Levnedsløb. Men du skal
ikke selv være Midtpunktet i, hvad der berettes, dertil er du for
lille. Du har tænkt paa at fortsætte din Bog „Livsbelysning"
indtil vore Dage; men dertil veed du for lidt om andre Folk
og Lande. Du skal blot berette om Vækstskudet i Gamle
Bakkehus’ Popler, saaledes som det er vokset i de Slægtled, du
har hørt dine nærmeste tale om og selv oplevet. Du skal
fortælle det, saaledes som jeg skal søge at forklare dig, at det
er foregaaet, og hvori du selv kun er en lille ubetydelig Del
af det hele, ikke stort mere, end da du som Barn var med at
maale deres ydre Højde.
Jeg har i Aarhundreder haft denne Plet kær. Da derfor det
nye Lysbud og Varmebølgen kom, ogsaa over Danmark,
udvalgte jeg denne Egn og satte de spæde Spirer i Bakkehusets
Urtepotte, indtil de kunde plantes ud i Friland. Det var
gryende Nysyn paa de gamle Spørgsmaal om Lys og Mørke,
Dag og Nat, Liv og Død og Himmelstuens Størrelse. Det var
voksende Vidsyn, men ogsaa Vækst i Sjælenes indre Lys, i
deres Livsmod og Varme, i deres Forstaaelse af dem selv og
af den Kraft, vi alle bæres af.
Denne Vækst foregik lidt efter lidt i en fælles Udvikling,
hvori hver enkelt deltog, men kun lidet forstod ud over det
lille Lys, som han selv udgjorde. Thi det er fælles menneske-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
