Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forord.
11
kan se af, hvad der er foregaaet, hvor Lysene sidder og
hvordan Lys og Tanker forekommer dig at være blevne til, være
voksede og blevne tændte, og med hvilken Flamme du synes de
lyser. Fortæl det saa godt du kan og paa din egen Maade —
hverken Roman, Eventyr, Filosofi, Historie, Hverdagssnak,
Alvor eller Spøg alene, men lidt af hvert — og saa langstrakt,
at Folk kan gaa til og fra, skøtte deres Gerning, passe Huset
og give Hestene Foder, uden at du er kommen altfor langt
videre, naar de vender tilbage, men de tilfreds kan fornemme,
at Tankerne kræver Tid til at vokse."
Her skottede jeg op til ham for at se, om han spøgte, men
han fortsatte uforstyrret:
„Hertil vil vel nu være kommet, at du med Alderen er bleven
end mere bred og forfalden til Gentagelser, men tillige
glemsom, saa at du om det samme siger noget andet, end du sagde
før. Det gør intet, kære; en Sandhed kan ikke gentages for tidt,
og en Sag bør ses fra flere Sider. Netop dine
Ufuldkommenheder vil være din Styrke. Folk af alle Slags vil kunne faa Lyst
til at høre lidt af, hvad du fortæller, og maaske deraf selv faa
tilført en Tanke, der tilsyneladende tilfældigt tænder Lys i dem.
Og hvad mere er, netop din Ufuldkommenhed vil bidrage til, at
dit Eksempel vil smitte og vække Lyst hos dem, der kan, til at
gøre det bedre end du.
Men til Løn for din Hjælp, naar du yder den saa godt du
* kan og villigt, vil jeg hjælpe dig igen, saa at du ikke trættes
derved. Og hvad mere er, jeg vil skænke dig den rigeste
menneskelige Lykke: at føie Arbejdets Glæde, Forsmagen paa
Kærlighedens Trang og Lysets Maal: at forme, frembringe, skabe.
Saa, nu har jeg sagt, hvad jeg vilde dig, og jeg kan se, at du
har hørt efter. Nu gælder det blot om at udføre Hvervet. Du
kan huske det altsammen paa det uvante Ord, som jeg i Spøg,
men med Flid brugte, da jeg forklarede dig mit eget Hverv: at
lære jer heroppe at være nøjsom, døjsom og fornøjet. Jeg
anmodede dig om at hjælpe mig dermed. Nu deler vi det lige
imellem os: Jeg var nøjsom og døjsom, da jeg valgte dig hertil. Gør
mig nu ogsaa fornøjet."
Hermed saa han paa mig med et venligt Smil, klappede mig
paa Skulderen og forsvandt.
Derpaa vaagnede jeg.
Det var det mærkeligste Møde, jeg nogensinde har haft, og
denne Solgud emeritus, fortiden Vækstinspektør i
Skandinavien, det ejendommeligste Væsen, jeg nogensinde har været sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
