Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forord.
13
stærkt frem ved de tre første Binds Undervisning, at
Fremskinnet deraf delvis vil kunne oplyse og ligesom opelske
Trækkene i Resten.
Selvfølgelig svarer denne Bog og dens Fortsættelse kun i
ringe Grad til, hvad Vækstinspektøren har kunnet ønske. Og
jeg bærer Ansvaret for alle dens Mangler. Men en Olding kan
nu ifølge Sagens Natur, hvor megen Hjælp han end monne
have faaet af Vedkommende, ikke skrive en saadan Bog, uden
at dens Mangler blive iøjnefaldende. Men den er ærligt
skrevet. Den er ensidig og begrænset, fordi jeg ikke har fortalt mere
end, hvad jeg selv har kunnet overse, selv har følt og tænkt.
Den har ikke til Hensigt at angribe nogen anderledes tænkende,
den gaar tværtimod ud fra, at hver enkelt ser paa Livets store
Spørgsmaal paa sin egen særlige Vis.
Men jeg haaber at den vil kunne gøre nogen Gavn, ved hist
og her at vække Livsmod og Lyssyn hos Landsmænd, hvis
Sind under vort ustadige, kølige Klima har lidt under Savn af
Sol. Graavejr, Skygge af Fjeld eller dybe Skove, kan let, især
i det lange Vintermørke, gøre Sindene enten altfor vege og blege,
eller altfor haarde og tunge. De trænger til Lys og Varme. —
Ja mere har jeg ikke at sige. Nu faar Bogen at tale selv.
Men idet jeg skilles fra den lille, der endnu ikke udvoksen
skal vandre alene afsted ud i Verden, gribes jeg af en vemodig
Følelse ved Tanken om, at dens gode Dage nu maaske er til
Ende, hvor den kun vakte Glæde, blev forkælet og kun venligt
rettet paa, og sov trygt hver Nat i min Bordskuffe. Nu skal
den ud og maaske lide ilde. Holde den tilbage hverken kan
eller vil jeg. Men jeg maa have Lov til som andre gamle ved
Afsked at medgive den som Middel mod Hjemve et Par gode
Raad.
Jeg siger da til den: Vov dig ikke udenfor Norden, thi kun
der forstaar man dine Ord og deres Indhold. Vær beskeden og
venlig, hvor du kommer frem. Og træffer du Venner, høje eller
låve, saa ret dig efter dem, sid taalmodig og smaasnak med
enhver, der ønsker det. Jag ikke efter fuld Forstaaelse, det er en
sjælden Vare. Og et taknemligt Haandtryk, et nytændt Haab,
en varlig Puslen om et beskedent Forsæt, en troligt skærmende
Haand mod Træk og Slud om et ringe Lys er ofte maaske den
rigeste Tak.
Svar ikke, naar nogen laster dig, hvad enten han virkelig har
læst dig eller kun læst om dig. Dril og tirr ikke! Men bliv heller
ikke fortrydelig over det sagte. Husk, at alles Meninger om hvad
der er paa Tale, stritte mod hverandre, stive og sikre som Stre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
