Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knud Lyne Rahbek.
27
som han kaldte det, det var Støvler med Huller paa begge
Sider, saa at Vandet havde fri Passage.
I disse første Aar paa Bakkehus indtraf en mærkelig og
enestaaende Begivenhed i Rahbeks Liv, som fortjener at nævnes.
Han blev pludselig Velhaver. Hans Tante og moderlige Veninde,
efter hvis Mand han var opkaldt Knud Lyne, afgik ved Døden,
og han arvedç der 12,000 Rdlr. I samme Nu styrtede Kreditorer
og Venner sig over ham, og han delte glad ud til dem alle. For
Restbeløbet foretog han en Rejse til Tyskland (1789), hvor han
befandt sig saa vel mellem tyske Skuespillere, at der syntes
Fare for, at han skulde blive dernede. Venner fik ham dog
tilbage. Og ikke mindst bidrog hertil, at hans unge Velynder
Hertug Frederik Christian af Augustenborg (Fig. 5), der efter at
have ægtet Kronprins Frederiks 15-aarige Søster Louise
Augusta var bleven Patron for Københavns Universitet, tilbød ham
en Plads som ekstraordinær Professor i Æstetik ved
Universitetet, hvortil han udnævntes d. 14. Maj 1790.
Dette Eventyr synes at have opmuntret Rahbek meget. Med
tom Pung men frisk Kredit vendte han som Professor Rahbek
tilbage til Bakkehuset. Han var øjensynlig forynget.
Aftenturene gjaldt ikke længer saa meget „Dreiers Klub", hvor man
drøftede Almenvel og Borgerdyd. Hans Fjed førte ham nu
ofte til „det norske Selskab", hvor en lidt forsoren
Ungdommelighed gav Tonen an. I Modsætning til Tidens nyeste Sværmeri
for Filosofen Immanuel Kant — som Rahbek udtrykker det:
Hvor man kom,
Og hvem man fandt,
Saa var det Kant
Paa hver en Kant.
— herskede her en højere Ligegladhed, hvis eneste Pligtbud
var: Pas din Drik og lad Sorgen ligge. For denne Kres digtede
Rahbek det friskeste, han har skrevet, sine fornøjelige
Drikkeviser, der hurtigt kom paa alles Læber og gjorde ham meget
populær.
Pram og Rahbek var ikke de eneste Digtere, der søgte til
Bakkehuset. Det blev efterhaanden et Spurveskjul og Fuglely
for en Mængde Sangere, der tyede herud, utyngede af Guld.
Betegnende nok var mange heriblandt Normænd. De var jo
Orms Hustrus Landsmænd og Rahbeks Kammerater i „det
norske Selskab". Men fuldt saa stærkt som deres danske Fæller
havde de desuden Sans for Bakkehusets ejendommelige
Skønhed (Fig.6); det rige Løvhang, de skraanende, frugtbare
Marker, der lignede mægtige „Lier", intet der stængede for Øjet,
men lod det samle i eet: By og Land, Hav og Skov. Og saa den-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
