Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Bakkehus Fuglely for Digtere.
ne ubeskrivelige Følelse af, at heller ikke ned efter stængtes man
her. Mand kunde grave, Træ skyde Rødder, saa dybt de vilde,
uden at støde paa det haarde Fjeld.
Den norske Digter Jonas Rein skrev i disse Aar (1793) om
Bakkehus: Her Glæden og de blide Muser bo,
Her Skjalden fandt igen sin tabte Ro.
Hans Tungsind svandt blandt disse Skygger hen,
Her blev han lykkelig og sang igen.
Men ogsaa de danske Digtere kom i rigeligt Tal — Thaarup,
P.A.Heiberg, Baggesen. Rahbek skjulte herude (1797) Malte
Conrad Bruun, førend denne flygtede til Hveen.
Med venlig, gæstfri Haand vedblev Orm og Hustru at strø
Brød for deres Fugle. Intet gnavent Ord til Rahbek og hans
Venner om, at Huslejen ikke var betalt, endsige Bespisningen.
Sligt maatte gaa, som det passede. Den eneste Betingelse, der
synes at være bleven stillet og fast overholdt — og den var kun
morsom — var at rømme deres Værelser og rykke mange
sammen i een Seng, naar der en Aften var Fest paa Ny Bakkehus,
og den enten trak saa længe ud, at Vesterport var lukket, eller en
Skylregn tvang Selskabet til at søge Nattely hos Orm paa Gamle
Bakkehus. Det var en Selvfølge, at man ved slig Lejlighed hjalp
den brave Orm til en uventet Indtægt. Den fik bøde paa de
ventede, der udeblev.
Her var egentlig et Paradis for Rahbek. Aldrig har vistnok
hans Pengesorger været saa ringe som i denne Tid. Han kunde
følge sin Hjertenslyst at dele ud til enhver, der bad ham i den
korte Del af Maaneden, hvor han ejede Forskud paa den næste,
uden at nogen Orm nagede hans Sind med Hensyn til Resten.
Her var et Paradis. Kun savnede han eet, som Adam, da han
endnu var ene, en Mandinde at dele sin Lykke med. Han kunde
jo gifte sig! — Paa hvad? — Paa hvad han herude besad.
Herregud, Adam havde jo heller ikke faste Indtægter, da han
ægtede Eva. — Som tænkt, saa gjort.
For at forstaa det forfløjne i dette Rahbeks Skridt maa man
vide, hvad der just paa denne Tid var hændet ham. To Udslag
af hans mest fremtrædende Egenskaber, hans Hjertensgodhed,
der altid gjorde ham villig til at dele ud til sine Venner, og hans
Frihedstrang, der knyttede ham særligt nær til Republikanerne
blandt disse og gjorde ham selv af og til ømtaalig og opsætsig
overfor Regering og Magthavere.
Hans to Hovedindtægter bestod i, hvad han tjente som
Tids-skriftsudgiver og hans Løn som Professor. Men begge havde
just da lidt et betydeligt Skaar. Hans gode Ven Assessor i
Hof-og Stadsretten Peter Collet havde i Aaret 1797 i en Anmeldelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
