Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Johan Ludvig Heiberg flygter fra Bakkehus.
parrets Drømme, ses blandt andet af, at da Rahbek i August
samme Aar — endnu nogle Maaneder førend han virkelig blev
Ejer — skrev sit Digt til Bakkehus: „Omsider da, omsider mit
du er", blev Beboernes lykkelige Treklang til en Firklang.
Den lilles Fader skulde ogsaa være med. Dog ikke førend
naar engang Rahbek og Kamma derude dør af Ælde, skal
„genvundne Heiberg Graad ved Graven fælde".
At den lille Johan Ludvig har haft det godt paa Bakkehus,
kan der ikke være nogen Tvivl om. Han var livlig og
modtagelig og en ivrig Deltager i, hvad der faldt for, hvad enten
det nu var de nye Planer og Anlæg, da den store Have
virkelig blev deres og kom under Kamma Rahbeks Haand, eller
det gjaldt Studier med hende, især Astronomi og Spansk. For
begge bevarede han Livet igennem en Interesse, der vidner
om Barndoms-Indtrykkenes Dybde. Som Bakkehus-Tilnavne
fik han „det lille Vidunder" og „den spanske", hvilket sidste
dels sigter til Studiet af Sproget, dels vistnok ogsaa til en hos
Drengen tidlig udviklet diplomatisk Evne til at holde sig klar
af de to Partier, hvis Stridsemne han var. At han, ogsaa over
for Rahbek havde sin Frispas, ligger nær at slutte fra begges
Sans for det komiske. Det lille tilfældige Billed, der er bevaret
af Forholdet, synes heller ikke at pege i Retning af Strenghed.
Drengen liggende paa Gulvet med Rahbeks Bøger af Holberg
spredt om sig, ikke for at læse dem, men blot for at finde
uartige Ord i dem.
Ikke desto mindre endte den sønlige Lykke paa Bakkehus
med, at Johan Ludvig, efter et Par Aars Ophold, pludselig en
Aften løb bort derfra for ikke mere at vende tilbage. Han
synes at være flygtet til sit tidligere Opholdssted hos sin Moster;
her blev han i hvert Fald atter foreløbig anbragt. Flugten lader
til at have givet Anledning til fornyede Overvejelser om hans
Fremtids Skæbne, og muligt vakt den Tanke hos hans Fader
i Paris, om det ikke var rettest at tage ham over til sig. Fru
Gyllembourg greb til det usædvanlige Middel selv at skrive til
ham. I dette Brev (af 18. Novbr. 1805) siger hun:____„Jeg
vilde ønske, jeg kunde beskrive Dem Ludvig, thi han maa
være Dem næsten ubekendt. Han har det største Hang til
Sværmeri, til Alvorlighed og Flygtighed tillige, han røber
allerede de heftigste Passioner, han kan skjule sig, han kan tie.
Han finder ingen stor Fornøjelse i at lege med andre Børn,
han udvælger sig ingen Fortrolig mellem disse, hans
Yndlings-læsning er Tragedier, den romerske Historie og i det Hele
Poesi. Han er overalt meget partisk, bedømmer i
Almindelighed alle Mennesker og Ting efter de Begreber, han af denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
