Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Ludvig Heibergs Forhold.
47
Læsning indsuger, og efter sit naturlige Hang til Sværmeri ...
Han forener Barnagtighed, som om han var 6 Aar, med en
Tænkekraft og Ideer, der ere mere end 10 Aar for gamle for
ham. Han er forøvrigt blot lidt svag undertiden. Naar nu et
saadant Menneske skulde blive sat i den sørgelige Nødvendighed
at vælge mellem Fader og Moder, hvad vil saa ske? Han
hænger sig da ganske ved den ene og tilsidesætter da maaske endog
sine Pligter mod den anden" ....
„Hans Moder er hans eneste Fortrolige, hans eneste
Veninde, for hvem han intet skjuler, end ikke sine smaa
Daarlig-heder" ––
„Han elsker mig med en sværmerisk, enthousiastisk
Kærlighed; han sørger hver Dag, han ikke faar mig at se. Den
mindste Uhøflighed mod mig er en Forbrydelse, som han i hele Aar
kan gemme i sin Erindring" ....
Dette Brev synes at have virket og den mulige Plan om at
tage Sønnen til Paris hermed opgiven. Den engang fastsatte
Skranke stod jo ogsaa fremdeles ved Magt: Moderen maatte vel
have Lov til at besøge sin Søn, men denne maatte under ingen
Omstændigheder sætte sin Fod i det Gyllembourgske Hus.
Afstanden mellem København og Ringsted Egnen, hvor
Gyllembourgs Gaard Ruhedal laa, satte desuden en gavnlig Grænse
for Talrigheden af de moderlige Besøg hos Sønnen.
Men heri skete der nogle faa Maaneder efter, at den
formentlige Beslutning var tagen, en afgørende Forandring. I
Begyndelsen af 1806 brændte Ruhedal, og Gyllembourg og Hustru
flyttede i den Anledning til København, hvor de tog blivende
Ophold. Sønnen begyndte med tilsnegne Besøg, men blev lidt
efter lidt en jævnlig Gæst i deres Hjem. Dette vandt snart Ry
for at være Samlingssted for en udsøgt Kreds, dels af
Gyllembourgs Landsmænd, dels af mange bekendte Danske:
Oehlenschläger, Brødrene Ørsted, Weyse o. fl. Slig Omgang kunde
umulig kaldes skadelig for den unge Mand. Han endte med at
bo der. Moderen havde fuldstændigt sejret.
Johan Ludvigs Flugt fra Bakkehuset 1804 maatte berøre
Rahbek og Hustru i høj Grad pinligt. Det lød lidet troligt, at
Grunden skulde have været Frygt, fordi Rahbek havde truet ham
med Straf for hans daarlige Karakterer. En saa lille Sorg vilde
sikkert hurtigt være bleven slukt og ført til Forsoning, naar
man erindrer Ægteparrets bekendte Kærlighed til og Evne til
at omgaaes Børn, for ikke at tale om begges Følelser for
Faderen. Den dybere Grund laa sikkert i, at den unge ikke i
Længden kunde føie sig vel i en Kres, hvori ikke hans Moder, men
hans Fader sattes højest. Selv den fineste Takt og Varsomhed i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
