Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 Naturlighed.
Dette Digt gjorde overordentlig Lykke ved sin Fremkomst
og bidrog meget til i videre Krese at udbrede de dannedes
Natursyn. Digtet blev et Udtryk for Datidens Danmark og
mangler end ikke i Slutningen et lille spagfærdigt Fingerknips, der
var moderne dengang og viste, at man var opmærksomme
Samtidige af den franske Revolution. Mindre Lykke gjorde det hos
Kongens norske Undersaatter, der med Rette fandt den her
beskrevne Natur ikke norsk og Hyttebeboerne lidt for sødladne.
Under en Strid herom mellem den brave Normand Lyder Sagen
og Oehlenschläger, der mødtes paa Bakkehuset, tilbød denne
at omskrive Sangen, saa den passede for Normænd. Den kom
da til at begynde saaledes:
I Dalens Skød en Hytte laa
Ved Siden af en Klippe.
Dens Væg var Træ, dens Tag ej Straa;
Der drak de af en Strippe.
Dens Ejer spiste daglig Torsk ;
Dog var han glad, thi han var norsk.
Denne Omskrivning vakte megen Munterhed, baade hos
Norske og Danske.
10.
Rahbek og Kamma mødtes fra Begyndelsen i en og samme
Naturforstaaelse. Det var maaske endog den, der oprindelig
havde ført dem sammen, idet Kamma, bevæget ved sin
Broder Carl Hegers Beundring for Rahbek som Naturevangelist,
var kommen til at dele dennes Beundring for Rahbek og
tilsidst, som en tro Tilhænger af den nye Lære om Naturlighed,
ærligt havde ladet Rahbek forstaa, at hun var villig til at følge
ham som Hustru. Rahbek, hvis Hjerte just paa den Tid blødte
efter et nyligt modtaget Afslag paa en af hans ikke usædvanlige
Skuespillerinde-Forelskelser, omtaler denne Tilnærmelse paa
den ejendommelige Maade: „Karen Heger kom og blev i
Betragtning." Han trængte til en Mandinde i sit Paradis, og
Brylluppet stod, som vi tidligere har set, i August 1798 i det
Naturens Tempel, som de begge elskede, Bakkehuset.
De mødtes i fælles Livssyn, bygget paa samme
Naturopfattelse. Og dog var der allerede i denne en Forskel. For Rahbek
stod Naturen selv som det sidste Svar paa, hvad den var.
Kamma delte den Opfattelse, som Tullin havde udtrykt sindrigt
i de af Samtiden beundrede Linier:
„O lille søde Fløjtenist!
„Hvo gav dig disse Egenskaber?"
Saa raabte jeg mod Bjerget hist,
Og Ekko svarede: „En Skaber."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
